previous next

1 Korinterne 8

Spørgsmål om afgudsofre

1 Med hensyn til jeres spørgsmål om at spise kød, som har været ofret til afguderne, så er det rigtigt, som I siger: Vi har alle kundskab. Men kundskab kan gøre mennesker indbildske. Kærligheden, derimod, søger altid det bedste for de andre.2 De, der mener at have al kundskab, har endnu meget at lære.

3 Og Gud kender dem, der elsker ham.
4 Nå, men om det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi jo, at afguder i virkeligheden slet ikke eksisterer, og vi ved, at der kun findes én Gud.5 Og selvom der er såkaldte guder, som menes at holde til enten i himmelrummet eller på jorden, og selvom der er masser af mennesker, der ynder at blive kaldt guder og herrer,

6 så er der for os kun én sand Gud, Faderen, fra hvem alting er kommet, og som skabte os til at være hans. Og der er kun én sand Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er blevet til, og som gav os livet.
7 Men ikke alle er nået til den erkendelse. Nogle har indtil nu været vant til at tilbede afguderne ved at spise den slags offerkød, og derfor går det nu imod deres samvittighed, hvis de spiser det. De er jo stadig nye og skrøbelige i troen.8 Det, vi spiser, gør hverken fra eller til over for Gud. Vi mister intet ved at afholde os fra bestemte spiser, og vi opnår intet over for Gud ved at holde os til bestemte spiser.9 Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen.10 Hvis nye, skrøbelige kristne ser jer spise offerkød i et afgudstempel, vil de så ikke drage den slutning, at så kan de også gøre det? Men for dem kan det betyde et tilbagefald til den gamle afgudsdyrkelse.11 På den måde har jeres bedreviden ødelagt troen hos en svag medkristen, en som Kristus ofrede sit liv for!12 Hvis I forsynder jer imod jeres medkristne og får dem til at gå imod deres samvittighed, så har I dermed forsyndet jer imod Kristus.

13 Hvis det, at jeg spiser kød, får min medkristen til at miste troen, så vil jeg i al evighed afholde mig fra at spise kød.

1 Corinthians 8

Food Sacrificed to Idols

1 With regard to food sacrificed to idols, we know that “we all have knowledge.”s Knowledge puffs up, but love builds up.2 If someone thinks he knows something, he does not yet know to the degree that he needs to know.

3 But if someone loves God, het is known by God.t
4 With regard then to eating food sacrificed to idols, we know that “an idol in this world is nothing,” and that “there is no God but one.”s5 If after all there are so-called gods, whether in heaven or on earth (as there are many gods and many lords),

6 yet for us there is one God, the Father, from whom are all things and for whom we live, and one Lord, Jesus Christ, through whom are all things and through whom we live.t
7 But this knowledge is not shared by all. And some, by being accustomed to idols in former times, eat this food as an idol sacrifice, and their conscience, because it is weak, is defiled.8 Now food will not bring us close to God. We are no worse if we do not eat and no better if we do.9 But be careful that this liberty of yours does not become a hindrance to the weak.10 For if someone weak sees you who possess knowledge dining in an idol’s temple, will not his conscience be “strengthened”t to eat food offered to idols?11 So by your knowledge the weak brother or sister,t for whom Christ died, is destroyed.t12 If you sin against your brothers or sisterst in this way and wound their weak conscience, you sin against Christ.

13 For this reason, if food causes my brother or sister to sin, I will never eat meat again, so that I may not cause one of themt to sin.