1 Korinterne 9

Paulus kræver ikke sin ret

1 Har jeg ikke min frihed? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke med egne øjne set Jesus, vores Herre? Er I ikke resultatet af min tjeneste for Herren?

2 Hvis jeg ikke har fungeret som apostel over for andre, så har jeg i hvert fald for jer. Det, at I tilhører Herren, er beviset på min tjeneste som apostel.
3 Til dem, som gerne vil tage mig i forhør, vil jeg sige følgende til mit forsvar:4 Har Barnabas og jeg ikke ret til kost og logi, når vi besøger en menighed?5 Hvis jeg havde en kone, havde jeg så ikke ret til at tage hende med overalt, sådan som de andre apostle, Jesu brødre og Peter gør?6 Er det kun Barnabas og mig, der ikke har ret til at lade være med at arbejde?

7 Betaler en soldat sin egen løn? Ejer nogen en frugtplantage uden at have ret til at spise af frugten? Har en hyrde ikke ret til at drikke af mælken fra de får og geder, han vogter?
8 Er det, jeg siger her, kun mennesketanker? Siger Guds lov ikke det samme?9 I den lov, som Gud gav Moses, står der faktisk: I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn. t Tror I, at Gud kun tænkte på okserne med den befaling?10 Mon ikke han også tænkte på os? Naturligvis! De, der pløjer, skal have lov til at pløje med forventning om at få del i høsten engang. Det samme gælder dem, der tærsker.11 Vi har sået en åndelig udsæd i jeres hjerter. Er det da for meget forlangt, at I til gengæld deler jeres materielle goder med os,12 sådan som I gør for andre, der besøger jer? Har I ikke endnu mere grund til at gøre det samme for os?
Men vi har valgt ikke at gøre krav på vores ret til at modtage betaling. I stedet prøver vi at klare os selv, så godt vi kan. Vi ønsker på ingen måde at lægge hindringer i vejen for det budskab om Kristus, som vi forkynder.13 Ved I ikke, at de, der gør tjeneste i helligdommen, spiser af den mad, der bliver bragt som offergaver til Gud? Ved I ikke, at de, der foretager ofrene på Guds alter, får del i det, der ofres?

14 På samme måde har Herren bestemt, at de, der forkynder budskabet om Jesus, skal kunne leve af det.
15 Men jeg har aldrig gjort brug af en eneste af disse rettigheder, og jeg skriver heller ikke det her for at antyde, at jeg nu vil til at gøre det. Jeg vil nemlig hellere dø af sult end kræve betaling for at forkynde budskabet om Jesus.16 At forkynde om Jesus er jo ikke noget, jeg kan rose mig af. Det er lagt hen til mig som en nødvendighed. Ve mig, hvis jeg ikke gør det!17 Hvis jeg selv havde valgt at forkynde budskabet, så kunne jeg forvente løn for det. Men sådan er det jo ikke. Det er Gud, der har udvalgt mig og betroet mig den opgave.

18 Og ved I, hvad min løn er? Det er den glæde, jeg har ved at forkynde uden betaling og uden at gøre krav på alle mine rettigheder.
19 Fordi jeg således ikke er forpligtet over for nogen bestemt, kan jeg tjene alle mennesker, og mit mål er at vinde så mange som muligt for Kristus.20 Når jeg er sammen med jøder, der jo lever under loven, gør jeg som dem, selvom jeg ikke selv er underlagt loven. Det gør jeg i håbet om at vinde dem for Kristus.21 Når jeg er sammen med dem, der ikke kender til loven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg ønsker at vinde dem for Kristus. Dog er det ikke sådan, at jeg er uden nogen lov fra Gud, for jeg er underlagt Kristi kærlighedslov.t22 Når jeg er sammen med de svage, opfører jeg mig, som om jeg selv var svag, for at jeg kan vinde de svage. På den måde prøver jeg så vidt muligt at identificere mig med alle mennesker i håb om, at i det mindste nogle af dem vil få det evige liv.

23 Alt dette gør jeg på grund af det budskab, jeg har fået betroet, og for at få del i de velsignelser, det indeholder.

Det kræver disciplin at vinde sejren

24 Tænk på dem, der løber om kap på et atletikstadion. De er alle med fra starten, men kun én vinder førstepræmien. Løb for at vinde!25 Idrætsfolk må give afkald på mange ting for at vinde sejren. De gør det for at få en sejrskrans,t som hurtigt visner, men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner.26 Altså løber jeg direkte mod målet, fast besluttet på at vinde. Jeg bokser ikke ud i luften.

27 Jeg holder min krop i ave og tøjler den, for at ikke jeg, der har forkyndt for andre, skal risikere at blive diskvalificeret og ikke nå frem til målet.

1 Corinthians 9

The Rights of an Apostle

1 Am I not free? Am I not an apostle? Have I not seen Jesus our Lord? Are you not my work in the Lord?2 If I am not an apostle to others, at least I am to you, for you are the confirming signt of my apostleship in the Lord.3 This is my defense to those who examine me.4 Do we not have the right to financial support?t5 Do we not have the right to the company of a believing wife, like the other apostles and the Lord’s brothers and Cephas?6 Or do only Barnabas and I lack the right not to work?7 Who ever serves in the army at his own expense? Who plants a vineyard and does not eat its fruit? Who tends a flock and does not consume its milk?8 Am I saying these things only on the basis of common sense,t or does the law not say this as well?9 For it is written in the law of Moses, “Do not muzzle an ox while it is treading out the grain.”s God is not concerned here about oxen, is he?10 Or is he not surely speaking for our benefit? It was written for us, because the one plowing and threshing ought to work in hope of enjoying the harvest.11 If we sowed spiritual blessings among you, is it too much to reap material things from you?

12 If others receive this right from you, are we not more deserving?
But we have not made use of this right. Instead we endure everything so that we may not be a hindrance to the gospel of Christ.13 Don’t you know that those who serve in the templet eat food from the temple, and those who serve at the altar receive a part of the offerings?14 In the same way the Lord commanded those who proclaim the gospel to receive their living by the gospel.15 But I have not used any of these rights. And I am not writing these things so that something will be done for me.t In fact, it would be better for me to die than – no one will deprive me of my reason for boasting!ss16 For if I preach the gospel, I have no reason for boasting, because I am compelled to do this. Woe to me if I do not preach the gospel!17 For if I do this voluntarily, I have a reward. But if I do it unwillingly, I am entrusted with a responsibility.

18 What then is my reward? That when I preach the gospel I may offer the gospel free of charge, and so not make full use of my rights in the gospel.
19 For since I am free from all I can make myself a slave to all, in order to gain even more people.t20 To the Jews I became like a Jew to gain the Jews. To those under the law I became like one under the law (though I myself am not under the law)s to gain those under the law.21 To those free from the law I became like one free from the law (though I am not free from God’s law but under the law of Christ) to gain those free from the law.

22 To the weak I became weak in order to gain the weak. I have become all things to all people, so that by all means I may save some.

23 I do all these things because of the gospel, so that I can be a participant in it.
24 Do you not know that all the runners in a stadium compete, but only one receives the prize? So run to win.

25 Each competitor must exercise self-control in everything. They do it to receive a perishable crown, but we an imperishable one.
26 So I do not run uncertainly or box like one who hits only air.

27 Instead I subdue my body and make it my slave, so that after preaching to others I myself will not be disqualified.