previous next

Gerninger 2

1 Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen.2 Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og fyldte det ganske Huus, hvor de sadde.3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordeelt sig og satte sig paa enhver af dem.4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at udsige.5 Men der var Jøder boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.6 Der denne Lyd hørtes, kom mængden tilsammen og blev bestyrtet thi Enhver havde hørt dem tale med sit eget Maal.7 Men de forfærdedes alle og forundrede sig og sagde til hverandre: see, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?8 Og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget maal, hvorudi vi ere fødte?9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotania, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia,10 i Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Lybiens Egne ved Cyrene, og vi hver boende Romere,11 Jøder og Proselyter, Creter og Araber; vi høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal.12 Men de forfærdedes alle og tvivlede og sagde En til den Anden: hvad monne dette være?13 Men Andre spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin.14 Da stod Peter frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være Eder vitterligt, og aabner Eders Øren for mine Ord.15 Thi ikke ere disse drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen;16 men dette er, hvad der er sagt ved Propheten Joel:17 Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og Eders Sønner og Eders Døttre skulle prophetere, og de Unge blandt Eder skulle see Syner, og de Gamle skulle have Drømme.18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle prophetere.19 Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp.20 Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.21 Og det skal skee, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.22 I israelitiske Mænd, hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand af Gud udmærket for Eder ved kraftige Gjerninger og Under og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt Eder, som I og selv vide;23 denne, da han efter Guds besluttede Raad og Forsyn var given hen, toge I og korsfæstede ved ugudelige Hænder, og ihjelsloge ham.24 Ham opriste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.25 Thi David siger om ham: jeg havde stedse Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler, ja, ogsaa mit Kjød skal hvile i Haab;27 thi du skal ikke lade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstedse din Hellige at see Forraadnelse,28 du har kundgjort mig Livets Veie; du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn.29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frit til Eder om Patriarchen David; han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.30 Som han nu var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt opreise Christus efter kjødet til at sidde paa hans Throne:31 da talede han, uforudseende, om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse.32 Denne Jesus opriste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.33 Efterat han nu er ophøiet ved Guds høire Haand og har annammet den Hellig Aands Forjættelse af Faderen, har han udgydt den, som I nu see og høre.34 Thi David foer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: sæt dig hos min høire Haand,35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.36 Derfor skal alt Israels Huus visseligen vide, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til en Herre og Christus.37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Peter og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?38 Men Peter sagde til dem: omvender Eder, og hver af Eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse; og I skulle faae den Hellig Aands Gave.39 Thi Eder og Eders Børn hører Forjættelsen til, og alle dem, som ere langt borte, hvilkesomhelst Herren var Gud vil kalde dertil.40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem sigende: lader Eder frelse fra den vanartige Slægt!41 De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der vandtes samme Dag henved tre tusinde Sjæle.42 Men de holdt sig varagtige til Apostlenes Underviisning og Samfundet og Brødets Brydelse og Bønnerne.43 Men der kom en Frygt over alle Sjæle, og der skete mange Undergjerninger og Tegn vedApostlerne.44 Men alle de Troende holdt sig tilsammen og havde alle Ting tilfælles.45 Og de solgte deres Eiendom og Gods og delede det ud iblandt Alle, eftersom nogen havde behov.46 Og hver Dag vare de varagtigen og samdrægteligen i Templet, og i Husene brøde de Brødet og nøde Maaltidet med Fryd og i Hjertets Eenforldighed,47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen Nogle til Menigheden, som lode sig frelse.

Acts 2

The Holy Spirit and the Day of Pentecost

1 Nowt when the day of Pentecost had come, they were all together in one place.2 Suddenlyt a soundt like a violent wind blowingt came from heavent and filled the entire house where they were sitting.3 And tongues spreading out like a firet appeared to them and came to rest on each one of them.

4 Allt of them were filled with the Holy Spirit, and they began to speak in other languagests as the Spirit enabled them.t
5 Now there were devout Jewst from every nation under heaven residing in Jerusalem.ts6 When this soundt occurred, a crowd gathered and was in confusion,t because each one heard them speaking in his own language.7 Completely baffled, they said,t “Aren’tt all these who are speaking Galileans?8 And how is it that each one of us hears themt in our own native language?t9 Parthians, Medes, Elamites, and residents of Mesopotamia, Judea and Cappadocia, Pontus and the province of Asia,t10 Phrygia and Pamphylia, Egypt and the parts of Libya near Cyrene,t and visitors from Rome,s11 both Jews and proselytes,s Cretans and Arabs – we hear them speaking in our own languages about the great deeds God has done!”t12 All were astounded and greatly confused, saying to one another, “What does this mean?”

13 But others jeered at the speakers,t saying, “They are drunk on new wine!”ts

Peter’s Address on the Day of Pentecost

14 But Peter stood upt with the eleven, raised his voice, and addressed them: “You men of Judeat and all you who live in Jerusalem,s know thist and listen carefully to what I say.15 In spite of what you think, these men are not drunk,t for it is only nine o’clock in the morning.t

16 But this is what was spoken about through the prophet Joel:s

17 ‘And in the last dayssit will be,’ God says,
‘that I will pour out my Spirit on all people,t
and your sons and your daughters will prophesy,
and your young men will see visions,
and your old men will dream dreams.

18 Even on my servants,tboth men and women,
I will pour out my Spirit in those days, and they will prophesy.s

19 And I will perform wonders in the skytabove
and miraculous signston the earth below,
blood and fire and clouds of smoke.

20 The sun will be changed to darkness
and the moon to blood
before the great and glorioustday of the Lord comes.

21 And thenteveryone who calls on the name of the Lord will be saved.’s
22 “Men of Israel,t listen to these words: Jesus the Nazarene, a man clearly attested to you by God with powerful deeds,t wonders, and miraculous signst that God performed among you through him, just as you yourselves know –23 this man, who was handed over by the predetermined plan and foreknowledge of God, you executedt by nailing him to a cross at the hands of Gentiles.t24 But God raised him up,t having releasedt him from the painss of death, because it was not possible for him to be held in its power.t

25 For David says about him,
‘I saw the Lord always in front of me,t
for he is at my right hand so that I will not be shaken.

26 Therefore my heart was glad and my tongue rejoiced;
my bodytalso will live in hope,

27 because you will not leave my soul in Hades,t
nor permit your Holy One to experiencetdecay.

28 You have made known to me the paths of life;
you will make me full of joy with your presence.’s
29 “Brothers,t I can speak confidentlys to you about our forefathert David, that he both died and was buried, and his tomb is with us to this day.30 So then, becauset he was a prophet and knew that God had sworn to him with an oath to seat one of his descendantston his throne,s31 David by foreseeing thist spoke about the resurrection of the Christ,ts that he was neither abandoned to Hades,t nor did his bodytexperiencetdecay.s32 This Jesus God raised up, and we are all witnesses of it.t33 So then, exaltedt to the right hands of God, and having receivedt the promise of the Holy Spiritt from the Father, he has poured outs what you both see and hear.

34 For David did not ascend into heaven, but he himself says,
‘The Lord said to my lord,
“Sitsat my right hand

35 until I make your enemies a footstoolsfor your feet.”’s

36 Therefore let all the house of Israel know beyond a doubtt that God has made this Jesus whom you crucifiedt both Lords and Christ.”ts

The Response to Peter’s Address

37 Now when they heard this,t they were acutely distressedt and said to Peter and the rest of the apostles, “What should we do, brothers?”38 Peter said to them, “Repent, and each one of you be baptizedt in the name of Jesus Christts fort the forgiveness of your sins, and you will receive the gift of the Holy Spirit.t39 For the promises is for you and your children, and for all who are far away, as many as the Lord our God will call to himself.”40 With many other words he testifiedt and exhorted them saying, “Save yourselves from this perverset generation!”

41 So those who acceptedt his messaget were baptized, and that day about three thousand peoplet were added.t

The Fellowship of the Early Believers

42 They were devoting themselves to the apostles’ teaching and to fellowship,s to the breaking of bread and to prayer.t43 Reverential awet came over everyone,t and many wonders and miraculous signst came about by the apostles.44 All who believed were together and heldt everything in common,45 and they began sellingt their propertyt and possessions and distributing the proceedst to everyone, as anyone had need.46 Every dayt they continued to gather together by common consent in the temple courts,t breaking bread fromt house to house, sharing their food with glads and humble hearts,t

47 praising God and having the good willt of all the people. And the Lord was adding to their number every dayt those who were being saved.