Gerninger 21
1 Men der det var skeet, at vi havde revet os fra dem og vare komne ud paa Søen, seilede vi lige til Cos, men anden Dag til Rhodus og derfra til Patara.2 Og der vi fandt et Skib, som vilde gaae til Phonicien, traadte vi derudi og fore bort.3 Men der vi fik Cypern i Sigte, lode vi den paa venstre Haand, og seilede til Syrien og naaede til Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.4 Og da vi fandt Disciple, bleve vi der syv Dage; disse sagde Paulus ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.5 Men der vi havde bragt disse Dage til ende, droge vi ud paa vor Reise, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Starandbredden og bade.6 Og der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi i Skibet; men de vendte tilbage til Deres.7 Men vi fuldendte vor Seilads, og kom fra Tyrus til Ptolemais, og hilsede Brødrene, og bleve een Dag hos dem.8 Anden Dagen drog Paulus og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi gik ind i Philippus' den Evangelistes Huus, (som var af de syv), og bleve hos ham.9 Men denne havde fire Døttre, som vare Jomfruer og Prophetinder.10 Men der vi bleve der flere Dage, kom en Prophet ned fra Judæa, ved Navn Agabus.11 Og han kom til os og tog Paulus' Belte, og bandt sine egne Hænder og Fødder og sagde: dette siger den Hellig Aand: den Mand, som dette Belte hører til, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem, og overantvorde ham i Hedningers Hænder.12 Men der vi hørte dette, bade vi og de der paa Stedet ham, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.13 Men Paulus svarede: hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke aleneste at bindes, men og at de døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.14 Men der han ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: skee Herrens Villie!15 Men efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem.16 Men der reiste ogsaa nogle med os af Disciplene fra Cæsarea, som bragte os til Mnason fra Cypern, en gammel Discipel, hos hvilken vi skulde have Herberge.17 Men der vi kom til Jerusalem, annammede Brødrene os med Glæde.18 Men anden Dagen gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.19 Og der han havde hilset dem, fortalte han stykkevis, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.20 Men der de hørte, prisede de Herren, og de sagde til ham: Broder! du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.21 Men de havde hørt om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger at de ikke skulle omskære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene.22 Hvad er da at gjøre? Mængden vil visseligen komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.23 Gjør derfor dette, som vi sige dig: der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig.24 Tag dem til dig og lad dig rense med dem og gjør Bekostning paa dem, at de rage Hovedet, saa skulle alle vide at det er intet, somd Eder have hørt om dig, men at du og selvvandrer saaledes, at du holder Loven.25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse og besluttet, at de intet saadant skulle holde, men vogte sig for Afguds-Offer og Blod og det Kvalte og Hoveri.26 Da tog Paulus Mændene til sig og lod sig næste Dag rense med dem, og gik ind i Templet og gav tilkjende, at de vilde udholde Renselsesdagene, indtil Offret var fremført for enhver af dem.27 Men der de syv Dage vare næsten til Ende, saae Jøderne fra Asia ham i Templet, og oprørte alt Folket, og lagde Haand paa ham,28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! Dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han og ført Græker ind i Templet og gjort dette hellige Sted ureent.29 (Thi de vare tilforn seet Trohpimus den Epheser i Staden med ham, og han meente de, at Paulus havde ført ind i Templet.)30 Og de ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukte.31 Men der de søgte at ihjelslaae ham kom et Budskab til Øversten for Roden at hele Jerusalem var i Forvirring.32 Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd til sig og gik ind paa dem. Men der de saae Øversten og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus.33 Men der Øversten kom nær til, tog han ham, og befoel ham at bindes med to Lænker, og han udspurgte, hvo han var, og hvad han havde gjort.34 Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet vist kunde forfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen.35 Men der han kom til Trapperne, skete det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Trængsel af Mængden;36 thi der fulgte meget Folk efter og raabte: bort med ham!37 Og der Paulus skulde føres ind i Fæstningen, siger han til Øversten: er det mig tilladt at tale Noget til dig? Men han sagde: forstaaer du Grækisk?38 Mon du ikke være den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde oprør og førte de fire tusinde Snigmordere ud i Ørken?39 Men Paulus sagde: jeg er en jødisk Mand fra Tasus, en Borger af en ikke ubekjendt Stad i Cilicia. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket.40 Men der han havde tilstedet ham det, stod Paulus frem paa Trapperne, og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men der det var blevet meget stille, raabte ham til dem i det hebraiske Sprog og sagde:
Acts 21
Paul’s Journey to Jerusalem
1 Aftert wes tore ourselves awayt from them, we put out to sea,t and sailing a straight course,t we came to Cos,s on the next day to Rhodes,s and from there to Patara.s2 We foundt a ship crossing over to Phoenicia,s went aboard,t and put out to sea.t3 After we sighted Cypruss and left it behind on our port side,s we sailed on to Syria and put int at Tyre,ss because the ship was to unload its cargo there.4 After we locatedt the disciples, we stayed theret seven days. They repeatedly toldt Paul through the Spirits not to set foott in Jerusalem.s5 Whent our time was over,t we left and went on our way. All of them, with their wives and children, accompaniedt us outside of the city. Aftert kneeling down on the beach and praying,s6 we said farewellt to one another.s Thent we went aboard the ship, and they returned to their own homes.t7 We continued the voyage from Tyres and arrived at Ptolemais,s and when we had greeted the brothers, we stayed with them for one day.8 On the next day we leftt and came to Caesarea,ss and enteredt the house of Philip the evangelist, who was one of the seven,s and stayed with him.
9 (He had four unmarriedt daughters who prophesied.)s
10 While we remained there for a number of days,t a prophet named Agabuss came down from Judea.11 He camet to us, tookt Paul’s belt,s tiedt his own hands and feet with it,t and said, “The Holy Spirit says this: ‘This is the way the Jews in Jerusalem will tie up the man whose belt this is, and will hand him overts to the Gentiles.’”12 When we heard this, both we and the local peoplet begged him not to go up to Jerusalem.13 Then Paul replied, “What are you doing, weeping and breakingt my heart? For I am ready not only to be tied up,t but even to die in Jerusalem for the name of the Lord Jesus.”
14 Because he could not be persuaded,t we said no more except,t “The Lord’s will be done.”s
15 After these days we got readyt and started upts to Jerusalem.16 Some of the disciples from Caesareass came along with us too, and brought us to the houset of Mnason of Cyprus, a disciple from the earliest times,t with whom we were to stay.17 When we arrived in Jerusalem, the brothers welcomed us gladly.t18 The next day Paul went in with us to see James, and all the elders were there.ts19 When Pault had greeted them, he began to explaint in detailt what Gods had done among the Gentiles through his ministry.20 When they heard this, they praisedt God. Then they said to him, “You see, brother, how many thousands of Jewsts there are who have believed, and they are all ardent observerst of the law.s21 They have been informed about you – that you teach all the Jews now livingt among the Gentiles to abandonts Moses, telling them not to circumcise their childrens or livet according to our customs.22 What then should we do? They will no doubtt hear that you have come.23 So do whatt we tell you: We have four ment who have takent a vow;t24 take them and purifys yourself along with them and pay their expenses,t so that they may have their heads shaved.ts Thent everyone will know there is nothing in what they have been toldt about you, but that you yourself live in conformity witht the law.s25 But regarding the Gentiles who have believed, we have written a letter, having decidedts that they should avoidt meat that has been sacrificed to idolst and blood and what has been strangleds and sexual immorality.”26 Then Paul took the men the next day,t and after he had purified himselft along with them, he went to the temple and gave noticet of the completion of the days of purification,s whent the sacrifice would be offered for eacht of them.27 When the seven days were almost over,t the Jews from the province of Asiats who had seen him in the temple areat stirred up the whole crowdt and seizedt him,28 shouting, “Men of Israel,t help! This is the man who teaches everyone everywhere against our people, our law,s and this sanctuary!ts Furthermoret he has brought Greeks into the inner courts of the templet and made this holy place ritually unclean!”ts29 (For they had seen Trophimus the Ephesian in the city with him previously, andt they assumed Paul had brought him into the inner temple courts.)ts30 The whole city was stirred up,t and the people rushed together.t They seizedt Paul and dragged him out of the temple courts,t and immediately the doors were shut.31 While they were tryingt to kill him, a reportt was sent upt to the commanding officert of the cohorts that all Jerusalem was in confusion.t32 Het immediately tookt soldiers and centurionss and ran down to the crowd.t When they sawt the commanding officert and the soldiers, they stopped beatings Paul.33 Then the commanding officert came up and arrestedt him and ordered him to be tied up with two chains;t het then asked who he was and whatt he had done.34 But some in the crowd shouted one thing, and others something else,t and when the commanding officert was unablet to find out the trutht because of the disturbance,t he ordered Pault to be brought into the barracks.t35 When he came to the steps, Pault had to be carrieds by the soldiers because of the violencet of the mob,36 for a crowd of peoplet followed them,t screaming, “Away with him!”37 As Paul was about to be brought into the barracks,t he saidt to the commanding officer,t “May I sayt something to you?” The officert replied,t “Do you know Greek?s38 Then you’re not that Egyptian who started a rebelliont and led the four thousand men of the ‘Assassins’ts into the wildernesst some time ago?”t39 Paul answered,t “I am a Jewt from Tarsus in Cilicia, a citizen of an important city.t Pleaset allow me to speak to the people.”
40 When the commanding officert had given him permission,t Paul stoodt on the steps and gesturedt to the people with his hand. When they had become silent,t he addressedt them in Aramaic,t