Gerninger 5
1 Men en Mand ved Navn Anaias, med Saphira hans Hustru, solgte en Eiendom2 og forbeholdt sig selv noget at Værdien med sin Hustrus Vidende og bragte en Deel deraf frem og lagde den for Apostlernes Fødder.3 Men Peter sagde: Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig Aand og forbeholde dig noget af Agerens Værdi?4 Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi har du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du har ikke løiet for Menneskene, men for Gud.5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.6 Men de unge Karle stode op og besørgede Liget og bare ham ud og begrove ham.7 Men det skete ved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var.8 Men Peter sagde til hende: siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: ja, til den Priis.9 Men Peter sagde til hende: hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.10 Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over alle, som dette hørte.12 Men der skete mange Ting og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; ogde vare alle samdrægteligen i Solomos Buegang.13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem; dog Folket ophøiede dem.14 Men der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Kvinder,15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Lodbænke, paa det, naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.16 Men selv fra de omliggende Stænder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og dem, som vare plagede af urene Aander, hvilke alle bleve helbredte.17 Men den Ypperstepræst stod op og alle de, som vare med ham (nemlig Sadducæernes Sect), og de bleve fulde af Nidkjærhed.18 Og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.19 Men Herrens Engel oplod Fængslets Dør om Natten og førte dem ud og sagde:20 Gaaer hen og træder frem og taler i Templet alle disse Livsens Ord for Folket.21 Men der de havde hørt dette, gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der denYpperstepræst kom og de, som vare med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.22 Men der Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængslet: og de kom tilbage og forkyndte det og sagde:23 Fængslet fandt vi tillukt med al Omhu og Vogerne staaende udenfor Dørene; men der vi lode op, fandt vi ingen inde.24 Men der baade denYpperstepræst og Templets Høvedsmand og de andre Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette monne være.25 Men En kom frem, forkyndte dem og sagde: see, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket.26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og førte dem med sig, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.27 Men der de havde ført dem med sig, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:28 bøde vi Eder ikke alvorligen, at I skulde ikke lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med Eder Lærdom og ville føre dette Menneskes Blod over os.29 Men Peter og Apostlerne svarede og sagde: man bør adlyde Gud mere end Menneskene.30 Vore Fædres Gud opriste Jesus, hvilken I hængte paa et Træ og ihjelsloge.31 Denne har Gud ophøiet til den Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, og give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.32 Og vi ere hans Vidner til disse Ting, som og den Hellig Aand, hvilken Gud har givet dem, som ham lyde.33 Men der de det hørte, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.34 Men der opstod i Raadet en Pharisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud,35 og han sagde til dem: I isrelitiske Mænd! tager Eder vare med disse Mennesker, hvad I gjøre ved dem.36 Thi før disse Dage opstod Theudas, som sagde sig selv at være Noget, og et Antal Mænd ved fire hundrede hængte sig ved ham; han blev ihjelslagen, og alle de, som fulgte ham, ere adspredte og blevne til Intet.37 Efter denne opstod Judas den Galilæer, i Skattebeskrivningens Dage, og drog meget Folk efter sig. Han er og omkommen, og alle de, som fulgte ham, bleve adspredte.38 Og nu siger jeg Eder: holder Eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette værk er af Menneskene, bliver det forstyrret;39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader Eder dog ikke befinde som de, der endog ville stride mod Gud.40 Da løde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, hvorpaa de lode dem fare.41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige til at forhaanes for hans Navns Skyld.42 Og de lode ikke af hver Dag at lære i Templet og Husene, og at forkynde Jesus Christus.
Acts 5
The Judgment on Ananias and Sapphira
1 Now a man named Ananias, together with Sapphira his wife, sold a piece of property.2 Het kept back for himself part of the proceeds with his wife’s knowledge; he broughtt only part of it and placed it at the apostles’ feet.3 But Peter said, “Ananias, why has Satan filleds your heart to lie to the Holy Spirit and keep back for yourself part of the proceeds from the sale oft the land?
4 Before it was sold,t did it nott belong to you? And when it was sold, was the moneyt not at your disposal? How have you thought up this deed in your heart?t You have not lied to peoplet but to God!”
5 When Ananias heard these words he collapsed and died, and great fear grippedt all who heard about it.6 So the young men came,t wrapped him up,t carried him out, and burieds him.7 After an interval of about three hours,t his wife came in, but she did not knowt what had happened.8 Peter said to her, “Tell me, were the two of yout paid this amountt for the land?” Sapphirat said, “Yes, that much.”9 Peter then told her, “Why have you agreed together to test the Spirit of the Lord? Look! The feet of those who have buried your husband are at the door, and they will carry you out!”10 At oncet she collapsed at his feet and died. So when the young men came in, they found her dead, and they carried her out and buried her beside her husband.
11 Greatt fear grippedt the whole churchs and all who heard about these things.
The Apostles Perform Miraculous Signs and Wonders
12 Now many miraculous signst and wonders came about among the people through the hands of the apostles. Byt common consentt they were all meeting together in Solomon’s Portico.ts13 None of the rest dared to join them,t but the people held them in high honor.t14 More and more believers in the Lord were added to their number,t crowds of both men and women.15 Thust they even carried the sick out into the streets, and put them on cots and pallets, so that when Peter came by at least his shadow would fall on some of them.
16 A crowd of people from the towns around Jerusalems also came together, bringing the sick and those troubled by unclean spirits.s Theyt were alls being healed.
Further Trouble for the Apostles
17 Now the high priest rose up, and all those with him (that is, the religious party of the Sadduceess),s and they were filled with jealousy.s18 Theyt laid hands ont the apostles and put them in a public jail.19 But during the night an angel of the Lordt openedt the doors of the prison,t led them out,ts and said,20 “Go and stand in the temple courtst and proclaimt to the people all the words of this life.”
21 When they heard this, they entered the temple courtst at daybreak and began teaching.t
Now when the high priest and those who were with him arrived, they summoned the Sanhedrint – that is, the whole high councilt of the Israelitest – and sent to the jail to have the apostlest brought before them.t22 But the officerst who came for themt did not find them in the prison, so they returned and reported,t23 “We found the jail locked securely and the guards standing at the doors, but when we opened them,t we found no one inside.”24 Now when the commandert of the temple guardt and the chief priests heard this report,t they were greatly puzzled concerning it,t wondering what this couldt be.25 But someone came and reported to them, “Look! The men you put in prison are standing in the temple courtst and teachings the people!”
26 Then the commandert of the temple guardt went with the officerst and brought the apostlest without the use of forcet (for they were afraid of being stoned by the people).t
27 When they had brought them, they stood them before the council,t and the high priest questionedt them,28 saying, “We gaves you strict orderst not to teach in this name.s Look,t you have filled Jerusalems with your teaching, and you intend to bring this man’s bloods on us!”29 But Peter and the apostles replied,t “We must obeys God rather than people.t30 The God of our forefatherst raised up Jesus, whom you seized and killed by hanging him on a tree.t31 God exalted himt to his right hand as Leadert and Savior, to give repentance to Israel and forgiveness of sins.t
32 And we are witnesses of these events,t and so is the Holy Spirit whom God has given to those who obeys him.”
33 Now when they heard this, they became furiouss and wanted to execute them.s34 But a Pharisees whose name was Gamaliel,s a teacher of the law who was respected by all the people, stood upt in the councilt and ordered the men to be put outside for a short time.35 Then he said to the council,t “Men of Israel,t pay close attention tot what you are about to do to these men.36 For some time agot Theudas rose up, claiming to be somebody, and about four hundred men joined him. Het was killed, and all who followed him were dispersed and nothing came of it.t37 After him Judas the Galilean arose in the days of the census,t and incited people to follow him in revolt.t He too was killed, and all who followed him were scattered.38 So in this case I say to you, stay away from these men and leave them alone, because if this plan or this undertaking originates with people,t it will come to nothing,t39 but ift it is from God, you will not be able to stop them, or you may even be foundt fighting against God.” He convinced them,t40 and they summoned the apostles and had them beaten.s Thent they ordered them not to speak in the name of Jesus and released them.41 So they left the council rejoicing because they had been considered worthys to suffer dishonor for the sake of the name.s
42 And every day both in the temple courtst and from house to house, they did not stop teaching and proclaiming the good newst that Jesus was the Christ.ts