Johannes 6
1 Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.2 Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.3 Men Jesus gik op paa et Bjerg og satte sig der med sine Disciple.4 Men det var nær Paaske, Jødernes Høitid.5 Da Jesus nu opløftede sine Øine og saae, at meget Folk kom til ham sagde han til Philippus: hvor skulle vi kjøbe Brød, at disse kunne æde?6 (Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.)7 Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, og hver af dem kan faae noget Lidet.8 Een af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:9 her er en liden Dreng, som har fem Bygbrød og to smaa Fiske; men hvad er dette til saa mange?10 Men Jesus sagde: kommer Folket til at sidde; og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, ved frem tusinde i Tallet.11 Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaa Fiske, saa meget de vilde.12 Men der var de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.14 Da nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: denne er i Sandhed den Prophet, som kommer til Verden.15 Der Jesus da vidste, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, veg han atter op paa Bjerget, ganske alene.16 Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.17 Og de traadte i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.18 Og Søen reiste sig, da der blæste et stærkt Veir.19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier, saae de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de forfærdedes.20 Men han sagde til dem: det er mig; frygter ikke.21 Da vilde de tage ham ind i Skibet; og strax var Skibet ved Landet, som de føre til.22 Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, men at hans Disciple alene vare farne bort;23 (men der kom andre Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de aade Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse);24 og da Folket nu saae, at Jesus var der ikke, ei heller hans Disciple, traadte ogsaa de i Skibene og kom til Capernaum for at søge Jesus.25 Og der de fandt ham paa Hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid?26 Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg Eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.27 Arbeider ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give Eder; thi ham har Faderen Gud selv, beseglet.28 Da sagde de til ham: hvad skulle vi gjøre, at vi kunne arbeide Guds Gjerning?29 Jesus svarede og sagde til dem: dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.30 Da sagde de til ham: hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see det og troe dig? hvad Arbeide gjør du?31 Vore Fædre aade Manna i Ørken, som skrevet er: han gav dem Brød af Himmelen at æde.32 Da sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: ikke Moses gav Eder det Brød af Himmelen; men min Fader giver Eder det Brød af Himmelen, som er det sande.33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.34 Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.35 Men Jesus sagde til dem: jeg er det Livsens Brød, Hvo som kommer til mig, skal ikke hungre: og hvo som troer paa mig, skal aldrig tørste.36 Men jeg har sagt Eder, at I have seet mig og troe dog ikke.37 Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste hen ud.38 Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.39 Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han har givet mig; men jeg skal opreise det paa den yderste Dag.40 Men det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.41 Da knurrede Jøderne imod ham, fordi han sagde: jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.42 Og de sagde: er ikke denne Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: jeg er kommen ned af Himmelen?43 Derfor svarede Jesus og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes.44 Ingen kan komme til mig uden Faderen, som mig udsendte, drager ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.45 Der er skrevet i Propheterne: og de skulle alle være oplærte af Gud. Hver da, som hører af Faderen og lærer kommer til mig.46 Ikke at Nogen har seet Faderen, uden den, som er fra Gud, han har seet Faderen.47 Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, har et evigt Liv.48 Jeg er det Livsens Brød.49 Eders Fædre aade Manna i Ørknen og døde.50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.51 Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv.52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes skal denne give os sit Kjød at æde?53 Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder.54 Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.55 Thi mit Kjød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke.56 Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, jeg lever ved Faderen ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig.58 Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som Eders Fædre aade Manna og døde. Hvo som æder dette Brød, skal leve evindeligen.59 Dette sagde han i en Syagoge, der han lærte i Capernaum.60 Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: denne er en haard Tale, hvo kan høre ham?61 Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: forarger dette Eder?62 Hvad om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op, hvor han var før?63 Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til Eder, ere Aand og ere Liv.64 Men der ere nogle af Eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo den var, som ham vilde forraade.65 Og han sagde: derfor sagde jeg Eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader.66 Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.67 Derfor sagde Jesus til de Tolv: monne og I ville gaae bort?68 Da svarede Simon Peter ham: Herre! til hvem skulle vi gaae hen? Du har det evige Livs Ord;69 og vi have troet og erkjendt, at du er den Christus, den levende Guds Søn.70 Jesus svarede dem: hor jeg ikke udvalgt Eder tolv, og een af Eder er en Djævel.71 Men han talede om Judas, Simons Søn, Ischariotes; thi han blev siden hans Forrædder og var een af de Tolv.
John 6
The Feeding of the Five Thousand
1 After thist Jesus went away to the other side of the Sea of Galilee (also called the Sea of Tiberias).s2 A large crowd was following him because they were observing the miraculous signs he was performing on the sick.3 So Jesus went on up the mountainsides and sat down there with his disciples.4 (Now the Jewish feast of the Passovers was near.)s5 Then Jesus, when he looked upt and saw that a large crowd was coming to him, said to Philip, “Where can we buy bread so that these people may eat?”6 (Now Jesust said this to test him, for he knew what he was going to do.)s7 Philip replied,t “Two hundred silver coins wortht of bread would not be enough for them, for each one to get a little.”8 One of Jesus’ disciples,t Andrew, Simon Peter’s brother, said to him,
9 “Here is a boy who has five barley loaves and two fish, but what goodt are these for so many people?”
10 Jesus said, “Havet the people sit down.” (Now there was a lot of grass in that place.)s So the ment sat down, about five thousand in number.11 Then Jesus took the loaves, and when he had given thanks, he distributed the bread to those who were seated. He then did the same with the fish,t as much as they wanted.12 When they were all satisfied, Jesust said to his disciples, “Gather up the broken pieces that are left over, so that nothing is wasted.”
13 So they gathered them up and filled twelve baskets with broken pieces from the five barley loavess left over by the people who had eaten.
14 Now when the people saw the miraculous sign that Jesust performed, they began to say to one another, “This is certainly the Prophetswho is to come into the world.”s
15 Then Jesus, because he knew they were going to come and seize him by force to make him king, withdrew again up the mountainside alone.s
Walking on Water
16 Now when evening came, his disciples went down to the lake,t17 got into a boat, and started to cross the laket to Capernaum.s (It had already become dark, and Jesus had not yet come to them.)s18 By now a strong wind was blowing and the sea was getting rough.19 Then, when they had rowed about three or four miles,ts they caught sight of Jesus walking on the lake,t approaching the boat, and they were frightened.20 But he said to them, “It is I. Do not be afraid.”
21 Then they wanted to take him into the boat, and immediately the boat came to the land where they had been heading.
22 The next day the crowd that remained on the other side of the laket realized that only one small boatst had been there, and that Jesus had not boardedt it with his disciples, but that his disciples had gone away alone.23 But some boats from Tiberiass came to shoret near the place where they had eaten the bread after the Lord had given thanks.ss
24 So when the crowd realized that neither Jesus nor his disciples were there, they got into the boatst and came to Capernaums looking for Jesus.
Jesus’ Discourse About the Bread of Life
25 When they found him on the other side of the lake,t they said to him, “Rabbi, when did you get here?”s26 Jesus replied,t “I tell you the solemn truth,t you are looking for me not because you saw miraculous signs, but because you ate all the loaves of bread you wanted.t
27 Do not work for the food that disappears,ts but for the food that remains to eternal life – the foodt which the Son of Man will give to you. For God the Father has put his seal of approval on him.”t
28 So then they said to him, “What must we do to accomplish the deedst God requires?”t29 Jesus replied,t “This is the deedt God requirest – to believe in the one whom het sent.”30 So they said to him, “Then what miraculous sign will you perform, so that we may see it and believe you? What will you do?
31 Our ancestorst ate the manna in the wilderness, just as it is written, ‘He gave them bread from heaven to eat.’”s
32 Then Jesus told them, “I tell you the solemn truth,t it is not Moses who has given you the bread from heaven, but my Father is giving you the true bread from heaven.33 For the bread of God is the one whot comes down from heaven and gives life to the world.”
34 So they said to him, “Sir,t give us this bread all the time!”
35 Jesus said to them, “I am the bread of life. The one who comes to me will never go hungry, and the one who believes in me will never be thirsty.ts36 But I told yout that you have seen mes and still do not believe.37 Everyone whom the Father gives me will come to me, and the one who comes to me I will never send away.t38 For I have come down from heaven not to do my own will but the will of the one who sent me.39 Now this is the will of the one who sent me – that I should not lose one person of every one he has given me, but raise them all upt at the last day.
40 For this is the will of my Father – for everyone who looks on the Son and believes in him to have eternal life, and I will raise him upt at the last day.”s
41 Then the Jews who were hostile to Jesust began complaining about him because he said, “I am the bread that came down from heaven,”42 and they said, “Isn’t this Jesus the son of Joseph, whose father and mother we know? How can he now say, ‘I have come down from heaven’?”43 Jesus replied,t “Do not complain about me to one another.t44 No one can come to me unless the Father who sent me draws him,ts and I will raise him up at the last day.45 It is written in the prophets, ‘And they will all be taught by God.’s Everyone who hears and learns from the Fathert comes to me.46 (Not that anyone has seen the Father except the one who is from God – het has seen the Father.)s47 I tell you the solemn truth,t the one who believess has eternal life.t48 I am the bread of life.t49 Your ancestorst ate the manna in the wilderness, and they died.50 Thist is the bread that has come down from heaven, so that a persont may eat from it and not die.
51 I am the living bread that came down from heaven. If anyone eats from this bread he will live forever. The breadt that I will give for the life of the world is my flesh.”
52 Then the Jews who were hostile to Jesust began to argue with one another,t “How can this mant give us his flesh to eat?”53 Jesus said to them, “I tell you the solemn truth,t unless you eat the flesh of the Son of Man and drink his blood,s you have no lifet in yourselves.54 The one who eatst my flesh and drinks my blood has eternal life, and I will raise him up on the last day.s55 For my flesh is truet food, and my blood is truet drink.56 The one who eatst my flesh and drinks my blood resides in me, and I in him.s57 Just as the living Father sent me, and I live because of the Father, so the one who consumest me will live because of me.
58 Thist is the bread that came down from heaven; it is not like the bread your ancestorst ate, but then later died.t The one who eatst this bread will live forever.”
Many Followers Depart
59 Jesust said these things while he was teaching in the synagogues in Capernaum.s60 Then many of his disciples, when they heard these things,t said, “This is a difficultt saying!t Who can understand it?”t61 When Jesus was awaret that his disciples were complainingt about this, he said to them, “Does this cause you to be offended?ts62 Then what if you see the Son of Man ascending where he was before?t63 The Spirit is the one who gives life; human nature is of no help!t The words that I have spoken to you are spirit and are life.t64 But there are some of you who do not believe.” (For Jesus had already known from the beginning who those were who did not believe, and who it was who would betray him.)s
65 So Jesus added,t “Because of this I told you that no one can come to me unless the Father has allowed him to come.”t
Peter’s Confession
66 After this many of his disciples quit following himt and did not accompany himt any longer.67 So Jesus said to the twelve, “You don’t want to go away too, do you?”t68 Simon Peter answered him, “Lord, to whom would we go? You have the words of eternal life.69 Wet have come to believe and to knows that you are the Holy One of God!”ss70 Jesus replied,t “Didn’t I choose you, the twelve, and yet one of you is the devil?”t
71 (Now he said this about Judas son of Simon Iscariot,s for Judas,t one of the twelve, was going to betray him.)s