previous next

Johannes 6

Bespisningen af de 5.000

1 Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen.2 En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge.3 Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene.4 (Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.)

5 Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.
6 Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre.

7 Filip svarede: Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.
8 En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde:

9 Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?
10 Sig til folk, at de skal sætte sig ned, sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5.000 mænd, foruden kvinder og børn.11 Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene,12 og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.

13 Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at tolv kurve blev fyldt op.
14 Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!

15 Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.

Jesus kommer gående på vandet

16 Hen imod aften gik disciplene ned til søen.17 Da Jesus endnu ikke var kommet ved mørkets frembrud, gik de om bord i båden og satte kurs mod Kapernaum.18 Inden længe begyndte det at blæse op, så de måtte kæmpe mod vinden og bølgerne.19 Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne.20 Det er mig, råbte Jesus. I skal ikke være bange!

21 Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.

Jesus som det virkelige, livgivende brød

22 Næste morgen var der stadig mange mennesker samlet på den østlige side af søen. De havde lagt mærke til, at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var med om bord, da disciplene sejlede ud.23 I mellemtiden var der kommet en del småbåde fra Tiberias, og de havde lagt til i nærheden af det sted, hvor bespisningsunderet var foregået.

24 Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.

25 Da de havde fundet ham, spurgte de: Mester, hvordan er du kommet herover?
26 Jesus svarede: Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte.

27 Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.

28 Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud? spurgte de.

29 Jesus svarede: At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.
30 Så spurgte de: Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig?

31 Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: Han gav dem brød fra himlen at spise. t
32 Jesus svarede: Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen.

33 Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.

34 Så giv os det brød hver dag! sagde de alle sammen.
35 Jesus svarede: Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste.36 Men som jeg har sagt jer før: I tror det ikke, selv om I har set mig.37 Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort.38 Jeg er jo kommet fra Himlen, ikke for at gøre det, jeg selv vil, men for at gøre det, min Far vil.39 Og det er hans vilje, at jeg ikke skal miste en eneste af alle dem, han har givet mig.

40 Min Far vil nemlig, at alle, der ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og at jeg skal oprejse dem fra de døde på den sidste dag.
41 De jødiske ledere kunne ikke acceptere, at Jesus havde sagt, at han var kommet ned fra Himlen.

42 De stak hovederne sammen og hviskede til hinanden: Det er jo Jesus, ham der er søn af Josef! Vi ved, hvem hans far og mor er. Hvad er det for noget snak, at han skulle være kommet ned fra Himlen?
43 Men Jesus svarede: Lad være med at stå der og skumle!44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager dem til mig, og på den sidste dag vil jeg opvække dem fra de døde.

45 Der står skrevet hos profeterne: De vil alle blive undervist af Gud. t

46 Det betyder ikke, at der er nogen, som har set Faderen, undtagen mig, som er kommet fra Gud. Jeg har set Faderen.
47 Det siger jeg jer: Den, der tror, har allerede fået det evige liv.48 Jeg er det brød, der giver liv.49 Det gav ikke jeres forfædre livet at spise det brød, der kom ned fra himlen under ørkenvandringen.50 Det brød, jeg taler om, er kommet ned fra Himlen, for at alle kan få mulighed for at spise det. Og gør de det, skal de ikke dø.

51 Jeg er det livgivende brød, der er kommet ned fra Himlen. Alle, som spiser af det brød, skal leve i al evighed. Det brød er mit eget legeme, som jeg vil give til mennesker, for at de kan opnå det evige liv.

52 Det udløste en heftig diskussion blandt de jødiske ledere. Hvad mener han? sagde de. Hvordan kan han give os sit legeme at spise?
53 Så sagde Jesus til dem: Det siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens legeme og drikker hans blod, har I ikke evigt liv i jer!54 Men de, der spiser mit legeme og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil opvække dem på den sidste dag.55 Mit legeme er den sande mad, og mit blod er den sande drik.56 De, der spiser mit legeme og drikker mit blod, vil opleve et varigt fællesskab med mig.57 Jeg lever i kraft af Gud, som har sendt mig, ham som er kilden til alt liv. På samme måde skal de, der spiser mig, leve i kraft af mig.

58 Jeres forfædre spiste manna, som kom ned fra himlen, men det gav dem ikke evigt liv. Anderledes er det med dem, der spiser af det brød, som nu er kommet ned fra Himlen - de skal leve til evig tid.

59 Alt det her sagde Jesus, mens han underviste i synagogen i Kapernaum.

Nogle falder fra, andre holder fast

60 Selv mange af Jesu tilhængere begyndte at stikke hovederne sammen og sige til hinanden: Nu er han gået for vidt. At sige sådan noget er helt uacceptabelt!
61 Jesus var klar over, hvad det var, de mumlede om. Er de ord, jeg her har talt, nok til, at I falder fra? spurgte han.62 Hvad ville I da sige til at se Menneskesønnen stige op til Himlen, hvor han kom fra?63 Det er kun Guds Ånd, der kan give åndeligt liv. Det liv kan man ikke få på menneskelig vis, men de ord, jeg har talt til jer, giver liv, fordi de kommer fra Guds Ånd.64 Men nogle af jer tror ikke på mig. Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvem der ikke troede på ham, og at en af hans disciple ville forråde ham.

65 Han tilføjede: Det var det, jeg mente, da jeg sagde, at ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen drager dem til mig.
66 Derefter var der mange af Jesu tilhængere, der trak sig tilbage og ikke længere ville have noget med ham at gøre.

67 Så vendte Jesus sig til de tolv disciple og spurgte: Går I også jeres vej?
68 Simon Peter svarede: Herre, hvor skulle vi gå hen? Du taler de ord, som giver evigt liv,

69 og vi er kommet til tro på og har erkendt, at du er Messias, Guds Søn!t
70 Da sagde Jesus: Jeg har selv udvalgt jer tolv, og alligevel er en af jer en djævel.

71 Dermed hentydede han til Judas Iskariot, som senere forrådte ham, skønt han var en af de tolv.

John 6

The Feeding of the Five Thousand

1 After thist Jesus went away to the other side of the Sea of Galilee (also called the Sea of Tiberias).s2 A large crowd was following him because they were observing the miraculous signs he was performing on the sick.3 So Jesus went on up the mountainsides and sat down there with his disciples.4 (Now the Jewish feast of the Passovers was near.)s5 Then Jesus, when he looked upt and saw that a large crowd was coming to him, said to Philip, “Where can we buy bread so that these people may eat?”6 (Now Jesust said this to test him, for he knew what he was going to do.)s7 Philip replied,t “Two hundred silver coins wortht of bread would not be enough for them, for each one to get a little.”8 One of Jesus’ disciples,t Andrew, Simon Peter’s brother, said to him,

9 “Here is a boy who has five barley loaves and two fish, but what goodt are these for so many people?”
10 Jesus said, “Havet the people sit down.” (Now there was a lot of grass in that place.)s So the ment sat down, about five thousand in number.11 Then Jesus took the loaves, and when he had given thanks, he distributed the bread to those who were seated. He then did the same with the fish,t as much as they wanted.12 When they were all satisfied, Jesust said to his disciples, “Gather up the broken pieces that are left over, so that nothing is wasted.”

13 So they gathered them up and filled twelve baskets with broken pieces from the five barley loavess left over by the people who had eaten.
14 Now when the people saw the miraculous sign that Jesust performed, they began to say to one another, “This is certainly the Prophetswho is to come into the world.”s

15 Then Jesus, because he knew they were going to come and seize him by force to make him king, withdrew again up the mountainside alone.s

Walking on Water

16 Now when evening came, his disciples went down to the lake,t17 got into a boat, and started to cross the laket to Capernaum.s (It had already become dark, and Jesus had not yet come to them.)s18 By now a strong wind was blowing and the sea was getting rough.19 Then, when they had rowed about three or four miles,ts they caught sight of Jesus walking on the lake,t approaching the boat, and they were frightened.20 But he said to them, “It is I. Do not be afraid.”

21 Then they wanted to take him into the boat, and immediately the boat came to the land where they had been heading.
22 The next day the crowd that remained on the other side of the laket realized that only one small boatst had been there, and that Jesus had not boardedt it with his disciples, but that his disciples had gone away alone.23 But some boats from Tiberiass came to shoret near the place where they had eaten the bread after the Lord had given thanks.ss

24 So when the crowd realized that neither Jesus nor his disciples were there, they got into the boatst and came to Capernaums looking for Jesus.

Jesus’ Discourse About the Bread of Life

25 When they found him on the other side of the lake,t they said to him, “Rabbi, when did you get here?”s26 Jesus replied,t “I tell you the solemn truth,t you are looking for me not because you saw miraculous signs, but because you ate all the loaves of bread you wanted.t

27 Do not work for the food that disappears,ts but for the food that remains to eternal life – the foodt which the Son of Man will give to you. For God the Father has put his seal of approval on him.”t
28 So then they said to him, “What must we do to accomplish the deedst God requires?”t29 Jesus replied,t “This is the deedt God requirest – to believe in the one whom het sent.”30 So they said to him, “Then what miraculous sign will you perform, so that we may see it and believe you? What will you do?

31 Our ancestorst ate the manna in the wilderness, just as it is written, ‘He gave them bread from heaven to eat.’”s
32 Then Jesus told them, “I tell you the solemn truth,t it is not Moses who has given you the bread from heaven, but my Father is giving you the true bread from heaven.33 For the bread of God is the one whot comes down from heaven and gives life to the world.”

34 So they said to him, “Sir,t give us this bread all the time!”
35 Jesus said to them, “I am the bread of life. The one who comes to me will never go hungry, and the one who believes in me will never be thirsty.ts36 But I told yout that you have seen mes and still do not believe.37 Everyone whom the Father gives me will come to me, and the one who comes to me I will never send away.t38 For I have come down from heaven not to do my own will but the will of the one who sent me.39 Now this is the will of the one who sent me – that I should not lose one person of every one he has given me, but raise them all upt at the last day.

40 For this is the will of my Father – for everyone who looks on the Son and believes in him to have eternal life, and I will raise him upt at the last day.”s
41 Then the Jews who were hostile to Jesust began complaining about him because he said, “I am the bread that came down from heaven,”42 and they said, “Isn’t this Jesus the son of Joseph, whose father and mother we know? How can he now say, ‘I have come down from heaven’?”43 Jesus replied,t “Do not complain about me to one another.t44 No one can come to me unless the Father who sent me draws him,ts and I will raise him up at the last day.45 It is written in the prophets, ‘And they will all be taught by God.’s Everyone who hears and learns from the Fathert comes to me.46 (Not that anyone has seen the Father except the one who is from God – het has seen the Father.)s47 I tell you the solemn truth,t the one who believess has eternal life.t48 I am the bread of life.t49 Your ancestorst ate the manna in the wilderness, and they died.50 Thist is the bread that has come down from heaven, so that a persont may eat from it and not die.

51 I am the living bread that came down from heaven. If anyone eats from this bread he will live forever. The breadt that I will give for the life of the world is my flesh.”
52 Then the Jews who were hostile to Jesust began to argue with one another,t “How can this mant give us his flesh to eat?”53 Jesus said to them, “I tell you the solemn truth,t unless you eat the flesh of the Son of Man and drink his blood,s you have no lifet in yourselves.54 The one who eatst my flesh and drinks my blood has eternal life, and I will raise him up on the last day.s55 For my flesh is truet food, and my blood is truet drink.56 The one who eatst my flesh and drinks my blood resides in me, and I in him.s57 Just as the living Father sent me, and I live because of the Father, so the one who consumest me will live because of me.

58 Thist is the bread that came down from heaven; it is not like the bread your ancestorst ate, but then later died.t The one who eatst this bread will live forever.”

Many Followers Depart

59 Jesust said these things while he was teaching in the synagogues in Capernaum.s60 Then many of his disciples, when they heard these things,t said, “This is a difficultt saying!t Who can understand it?”t61 When Jesus was awaret that his disciples were complainingt about this, he said to them, “Does this cause you to be offended?ts62 Then what if you see the Son of Man ascending where he was before?t63 The Spirit is the one who gives life; human nature is of no help!t The words that I have spoken to you are spirit and are life.t64 But there are some of you who do not believe.” (For Jesus had already known from the beginning who those were who did not believe, and who it was who would betray him.)s

65 So Jesus added,t “Because of this I told you that no one can come to me unless the Father has allowed him to come.”t

Peter’s Confession

66 After this many of his disciples quit following himt and did not accompany himt any longer.67 So Jesus said to the twelve, “You don’t want to go away too, do you?”t68 Simon Peter answered him, “Lord, to whom would we go? You have the words of eternal life.69 Wet have come to believe and to knows that you are the Holy One of God!”ss70 Jesus replied,t “Didn’t I choose you, the twelve, and yet one of you is the devil?”t

71 (Now he said this about Judas son of Simon Iscariot,s for Judas,t one of the twelve, was going to betray him.)s