previous next

Lukas 15

Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt

1 En dag var der særlig mange skatteopkrævere og andre af samfundets udstødte, som kom for at høre Jesus.2 Farisæerne og de skriftlærde kritiserede Jesus for at have med den slags mennesker at gøre. Han spiser oven i købet sammen med dem! sagde de.

3 Da sagde Jesus:
4 Hvis en mand har 100 får, og et af dem bliver væk, lader han så ikke de 99 blive på græsgangene, mens han går ud og leder efter det, der er blevet væk, indtil han finder det?5 Når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde,

6 og så snart han kommer hjem, råber han til sine venner og naboer: Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet det får, som var fortabt!

7 Det siger jeg jer: Sådan bliver der også større glæde i Himlen over ét menneske, der vender sig bort fra sin synd og kommer hjem til Gud, end over 99, som ikke har brug for at finde tilbage.

Den tabte sølvmønt

8 Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den?9 Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!

10 Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.

Sønnen, der erkendte sin fortabthed

11 Jesus fortsatte med følgende historie: Der var en mand, som havde to sønner.

12 En dag sagde den yngste søn til sin far: Giv mig min del af arven nu! Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.
13 Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv,14 og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede.15 Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken.16 Han fik ingen mad, og han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd.17 Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult.18 Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud.

19 Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?
20 Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst.

21 Åh, far, sagde sønnen, jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.
22 Men hans far råbte til tjenerne: Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne -23 og slagt fedekalven, for nu skal der festes!

24 Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage! Og så blev der festet!
25 Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset.26 Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik.

27 Din bror er kommet hjem! fik han at vide. Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold.
28 Den ældste bror blev godt sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind.29 Nej, sagde han, nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner.

30 Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham!
31 Hør, min søn, sagde hans far, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet.

Luke 15

The Parable of the Lost Sheep and Coin

1 Now all the tax collectorss and sinners were comingt to hear him.

2 Butt the Phariseess and the experts in the lawt were complaining,t “This man welcomest sinners and eats with them.”
3 Sot Jesust told thems this parable:t4 “Which onet of you, if he has a hundreds sheep and loses one of them, would not leave the ninety-nine in the open pasturet and go look fort the one that is lost until he finds it?s5 Thent when he has found it, he places it on his shoulders, rejoicing.6 Returningt home, he calls togethers hist friends and neighbors, telling them, ‘Rejoice with me, because I have found my sheep that was lost.’

7 I tell you, in the same way there will be more joy in heaven over one sinners who repents than over ninety-nine righteous peoplet who have no need to repent.t
8 “Or what woman, if she has ten silver coinss and losest one of them,t does not light a lamp, sweept the house, and search thoroughly until she finds it?9 Thent when she has found it, she calls together hert friends and neighbors, saying, ‘Rejoices with me, for I have found the coint that I had lost.’

10 In the same way, I tell you, there is joy in the presence of God’s angelss over one sinner who repents.”

The Parable of the Compassionate Father

11 Thent Jesust said, “A man had two sons.12 Thet younger of them said to hist father, ‘Father, give me the share of the estatet that will belongt to me.’ Sot he divided hist assets between them.s13 Aftert a few days,t the younger son gathered together all he had and left on a journey to a distant country, and there he squanderedt his wealtht with a wild lifestyle.14 Thent after he had spent everything, a severe famine took place in that country, and he began to be in need.15 So he went and worked fort one of the citizens of that country, whot sent him to his fields to feed pigs.s16 Het was longing to eatt the carob podst the pigs were eating, butt no one gave him anything.17 But when he came to his sensest he said, ‘How many of my father’s hired workers have foodt enough to spare, but here I am dying from hunger!18 I will get up and go to my father and say to him, “Father, I have sinneds against heavens and againstt you.19 I am no longer worthy to be called your son; treat met like one of your hired workers.”’20 Sot he got up and went to his father. But while he was still a long way from homet his father saw him, and his heart went out to him;ts he ran and huggedt his sont and kissed him.21 Thent his son said to him, ‘Father, I have sinned against heavens and against you; I am no longer worthy to be called your son.’s22 But the father said to his slaves,t ‘Hurry! Bring the best robe,s and put it on him! Put a ring on his fingert and sandalss on his feet!23 Bringt the fattened calft and kill it! Let us eatt and celebrate,

24 because this son of mine was dead, and is alive again – he was lost and is found!’s Sot they began to celebrate.
25 “Now his older son was in the field. Ast he came and approached the house, he heard musics and dancing.26 Sot he called one of the slavest and asked what was happening.27 The slave replied,t ‘Your brother has returned, and your father has killed the fattened calft because he got his sont back safe and sound.’28 But the older sont became angryt and refuseds to go in. His father came out and appealed to him,29 but he answeredt his father, ‘Look! These many years I have worked like a slavet for you, and I never disobeyed your commands. Yett you never gave me even a goats so that I could celebrate with my friends!30 But when this son of yourss came back, who has devoureds your assets with prostitutes,s you killed the fattened calfs for him!’31 Thent the fathert said to him, ‘Son, you are always with me, and everything that belongs to me is yours.

32 It was appropriatet to celebrate and be glad, for your brothers was dead, and is alive; he was lost and is found.’”s