Lukas 19

Zakæus kommer til tro på Jesus

1 Jesus og hans følge gik derefter ind i Jeriko.2 Her boede en rig mand ved navn Zakæus, som var en højtstående skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt.3 Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker.4 Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi.

5 Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.
6 Zakæus klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning,

7 mens folk forarget mumlede: Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!

8 Under måltidet rejste Zakæus sig og sagde til Jesus: Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, så vil jeg give det firedobbelt tilbage.
9 Da udbrød Jesus: I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.t

10 Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.

Om betroede midler og dommen for ulydighed

11 Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:
12 Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge.

13 Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.

14 Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.

15 Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem.
16 Den første kunne aflægge rapport om et vældigt udbytte - ti gange så meget, som han havde fået.

17 Godt, sagde kongen. Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.
18 Den næste fremlagde også et godt udbytte - fem gange den oprindelige sum.

19 Godt, sagde hans herre. Du får ansvaret for fem byer.
20 Den tredje mand afleverede følgende rapport: Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et tørklæde.21 Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke løbe nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du høster, hvad du ikke selv har sået.22 Kongen blev vred og sagde: Du er en doven og dårlig arbejder! Jeg vil dømme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde.

23 Hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem.

24 Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. Tag pengene fra ham, sagde han, og giv dem til ham, der har fået det største udbytte.

25 Jamen, herre, indvendte de, han har da rigeligt allerede!
26 Kongen svarede: Det siger jeg jer: Alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det, de fik.

27 Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne.

Messias' indtog i Jerusalem

28 Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem.29 Da de nærmede sig landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem:30 Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, som endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen.

31 Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: Herren har brug for det.
32 De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt.

33 Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. Hvad løser I føllet? råbte de.

34 Fordi Herren har brug for det, svarede disciplene.

35 Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.
36 Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus,37 og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre.38 De råbte:
Velsignet være den Konge, som kommer i Herrens navn!
Fred fra Himlen,
og herlighed fra det Højeste!

39 Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!

40 Jesus svarede: Hvis de tier, vil stenene råbe!

Jesus græder over Jerusalems vantro

41 Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde:42 Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men det er skjult for dine øjne.43 Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider.

44 De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!

Den sidste tempeludrensning

45 Derefter gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud.

46 Han råbte til dem: Skriften siger: Mit hus skal være et bønnens hus, t men I har gjort det til et tilholdssted for røvere. t
47 Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel.

48 Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.

Luke 19

Jesus and Zacchaeus

1 Jesust entered Jerichos and was passing through it.2 Nowt a man named Zacchaeus was there; he was a chief tax collectors and was rich.3 Het was trying to get a look at Jesus,t but being a short man he could not see over the crowd.t4 Sot he ran on ahead and climbed up into a sycamore trees to see him, because Jesust was going to pass that way.5 And when Jesus came to that place, he looked ups and said to him, “Zacchaeus, come down quickly,t because I musts stay at your house today.”s6 So he came down quicklyt and welcomed Jesust joyfully.ts7 And when the peoplet saw it, they all complained,t “He has gone in to be the guest of a man who is a sinner.”s8 But Zacchaeus stopped and said to the Lord, “Look, Lord, half of my possessions I now gives to the poor, and ift I have cheated anyone of anything, I am paying back four times as much!”9 Thent Jesus said to him, “Today salvations has come to this household,s because he too is a son of Abraham!s

10 For the Son of Man cames to seek and to save the lost.”

The Parable of the Ten Minas

11 While the people were listening to these things, Jesust proceeded to tell a parable, because he was near to Jerusalem,s and because they thoughtt that the kingdom of Gods was going tot appear immediately.12 Therefore he said, “A noblemant went to a distant country to receives for himself a kingdom and then return.s13 And he summoned ten of his slaves,t gave them ten minas,s and said to them, ‘Do business with these until I come back.’14 But his citizenst hatedt him and sent a delegation after him, saying, ‘We do not want this mant to be kingt over us!’15 Whent he returned after receiving the kingdom, he summonedt these slaves to whom he had given the money. He wantedt to know how much they had earneds by trading.16 Sot the first one came before him and said, ‘Sir,t your minat has made ten minas more.’17 And the kingt said to him, ‘Well done, good slave! Because you have been faithfult in a very small matter, you will have authoritys over ten cities.’18 Thent the second one came and said, ‘Sir, your mina has made five minas.’19 Sot the kingt said to him, ‘And you are to be over five cities.’20 Then anothers slavet came and said, ‘Sir, here ist your mina that I put away for safekeepingt in a piece of cloth.t21 For I was afraid of you, because you are a severet man. You withdrawt what you did not depositt and reap what you did not sow.’22 The kingt said to him, ‘I will judge you by your own words,t you wicked slave!t So you knew, did you, that I was a severet man, withdrawing what I didn’t deposit and reaping what I didn’t sow?23 Why then didn’t you putt my money in the bank,t so that when I returned I could have collected it with interest?’24 And he said to his attendants,t ‘Take the mina from him, and give it to the one who has ten.’t25 Butt they said to him, ‘Sir, he has ten minas already!’s26 ‘I tell you that everyone who has will be given more,ts but from the one who does not have, even what he has will be taken away.s

27 But as for these enemies of mine who did not want me to be their king,t bring them here and slaughtert thems in front of me!’”

The Triumphal Entry

28 After Jesust had said this, he continued on ahead,t going up to Jerusalem.ss29 Nowt when he approached Bethphages and Bethany, at the place called the Mount of Olives,ts he sent two of the disciples,30 telling them,t “Go to the village ahead of you.t Whent you enter it, you will find a colt tied there that has never been ridden.t Untie it and bring it here.31 If anyone asks you, ‘Why are you untying it?’ just say, ‘The Lord needss it.’”32 So those who were sent ahead foundt it exactlys as he had told them.33 Ast they were untying the colt, its owners asked them,t “Why are you untying that colt?”34 They replied, “The Lord needs it.”35 Thent they brought it to Jesus, threw their cloakst on the colt,s and had Jesus get ont it.36 Ast he rode along, theyt spread their cloaks on the road.37 As he approached the road leading down fromt the Mount of Olives,s the whole crowd of hist disciples began to rejoicet and praises God with a loud voice for all the mighty workst they had seen:t38 “Blessed is the kingswho comes in the name of the Lord!s Peace in heaven and glory in the highest!”39 Butt some of the Phariseess in the crowd said to him, “Teacher, rebuke your disciples.”s

40 He answered,t “I tell you, if theyt keep silent, the very stoness will cry out!”

Jesus Weeps for Jerusalem under Judgment

41 Nowt when Jesust approacheds and saw the city, he wept over it,42 saying, “If you had only known on this day,s even you, the things that make for peace!t But now they are hiddens from your eyes.43 For the days will come upon you when your enemies will builds an embankments against you and surround you and close in on you from every side.

44 They will demolish youts – you and your children within your wallst – and they will not leave within you one stones on top of another,t because you did not recognize the time of your visitation from God.”ts

Cleansing the Temple

45 Thent Jesust entered the temple courtsts and began to drive out those who were selling things there,s

46 saying to them, “It is written, ‘My house will be a house of prayer,’s but you have turned it into a dentof robbers!”s
47 Jesust was teaching daily in the temple courts. The chief priests and the experts in the lawt and the prominent leaders among the people were seeking to assassinatets him,

48 butt they could not find a way to do it,t for all the people hung on his words.s