previous next

Lukas 8

Kvinner som følgde Jesus

1  t I tida som no kom, drog Jesus omkring og forkynte i byar og landsbyar og bar fram den gode bodskapen om Guds rike. Dei tolv var med han, 2 t og nokre kvinner som hadde vorte lækte for vonde ånder og sjukdomar. Det var Maria med tilnamnet Magdalena, som sju vonde ånder hadde fare ut av,

3 Johanna, som var gift med Kusa, ein forvaltar hos Herodes, og Susanna og mange andre. Med alt det dei eigde, tente dei Jesus og dei tolv.

Likninga om såmannen

(Matt 13,1–13.18–23; Mark 4,1–20)


4 Mykje folk strøymde no saman frå alle byane rundt omkring. Då ei stor folkemengd hadde samla seg om han, fortalde han dei ei likning:
5 «Ein såmann gjekk ut for å så kornet sitt. Og då han sådde, fall noko attmed vegen. Det vart nedtrakka, og fuglane under himmelen kom og åt det opp. 6 Noko fall på steingrunn, og det visna med same det kom opp, fordi det ikkje fekk væte. 7 Noko fall mellom klunger, og klungeren voks opp saman med kornet og kvelte det.

8 t Men noko fall i god jord, og det voks opp og gav grøde, heile hundre gonger det som vart sådd.» Då han hadde sagt dette, ropa han ut: «Den som har øyre å høyra med, høyr!»
9  t Sidan spurde læresveinane han kva denne likninga skulle tyda.

10 t Han svara: «Dykk er det gjeve å kjenna løyndomane om Guds rike. Men dei andre får det i likningar, for at dei skal
sjå, men ikkje sjå,
og høyra, men ikkje skjøna.
11  t Likninga tyder: Såkornet er Guds ord. 12 Dei attmed vegen er dei som høyrer ordet; men så kjem djevelen og tek det bort frå hjartet deira, så dei ikkje skal tru og bli frelste. 13 Dei på steingrunn er dei som tek imot ordet med glede når dei høyrer det. Men dei har ikkje rot; dei trur ei tid, og når dei blir sette på prøve, fell dei frå. 14 Det som fall mellom klunger, er dei som vel høyrer ordet, men som på vegen gjennom livet blir kvelte av sorger og rikdom og nytingar så dei ikkje ber fullmogen grøde.

15 Men det i den gode jorda, det er dei som høyrer ordet og tek vare på det i eit fint og godt hjarte, held ut og ber grøde.

Likninga om oljelampa

(Mark 4,21–25)


16  t Ingen tenner ei oljelampe og gøymer henne under ei krukke eller set henne under ei seng; nei, han set lampa på ein haldar, så dei som kjem inn, kan sjå lyset. 17 t For ingenting er løynt som ikkje skal bli synleg, og ingenting er gøymt som ikkje skal bli kjent og koma for dagen.

18 t Akta vel på korleis de høyrer! For den som har, skal få. Men den som ikkje har, skal mista jamvel det han trur han har.»

Jesu sanne skyldfolk

(Matt 12,46–50; Mark 3,31–35)


19 Mor hans og syskena hans kom og ville møta han, men dei slapp ikkje fram for folkemengda. 20 Då var det nokon som sa til han: «Mor di og syskena dine står utanfor og vil treffa deg.»

21 tt Men han svara: «Mor mi og syskena mine, det er dei som høyrer Guds ord og gjer etter det.»

Jesus stiller stormen

(Matt 8,23–27; Mark 4,35–41)


22 Ein dag steig han ut i ein båt saman med læresveinane. «Lat oss fara over til andre sida av sjøen», sa han. Så la dei utpå, 23 og medan dei var ute på sjøen, sovna han. Då kom det ein kvervelstorm kastande over sjøen, båten heldt på å gå full av vatn, og dei var i stor fare. 24 t Dei gjekk bort til han og vekte han og sa: «Meister, meister, vi går under!» Jesus reiste seg opp og truga vinden og bølgjene så dei la seg, og det vart blikande stilt.

25 Han sa til dei: «Kvar er trua dykkar?» Men dei var fulle av otte og undring og sa seg imellom: «Kven er han? Han byd både vind og sjø, og dei lyder han!»

Mannen frå gravhòlene

(Matt 8,28–34; Mark 5,1–20)


26  t No kom dei inn til Gerasenar-landet, som ligg midt imot Galilea. 27 Då han gjekk i land, kom ein mann frå byen der mot han. Han hadde vonde ånder i seg. I lang tid hadde han ikkje hatt klede på kroppen, og han budde ikkje i hus, men heldt til i gravhòlene. 28 tt Då han fekk sjå Jesus, sette han i å ropa, kasta seg ned for han og skreik høgt: «Kva vil du meg, Jesus, du Son av Gud, Den høgste? Eg bed deg at du ikkje må pina meg!» 29 – For Jesus hadde bode den ureine ånda å fara ut av mannen. Ho hadde hatt makt over han i lange tider. Ofte hadde dei bunde han med lenkjer og fotjern og halde vakt over han, men han sleit banda og vart driven ut i øydemarka av den vonde ånda. – 30 t «Kva er namnet ditt?» spurde Jesus. «Legion», svara han, for det var mange vonde ånder som hadde fare inn i han.

31 t Og dei bad Jesus at han ikkje måtte by dei å fara ned i avgrunnen.
32 No gjekk det ein stor griseflokk og beitte der på fjellet, og dei vonde åndene bad om å få fara inn i grisene. Det gav han dei lov til. 33 Då fór dei vonde åndene ut av mannen og inn i grisene, og flokken sette utfor stupet og ned i sjøen og drukna. 34 Men då dei som gjette grisene, såg det som var hendt, sprang dei av stad og fortalde det inne i byen og ute på landet. 35 Og folk drog ut og ville sjå kva som var hendt. Då dei kom fram til Jesus, fann dei mannen som dei vonde åndene hadde fare ut av. Han sat ved Jesu føter, påkledd og med sitt fulle vit. Då vart dei redde. 36 Men dei som hadde sett på, fortalde korleis han som hadde hatt dei vonde åndene, vart frisk att. 37 Då bad heile folkemengda frå Gerasenar-bygdene at Jesus måtte fara bort ifrå dei, for dei var tekne av stor redsle. Og han gjekk i båten og fór attende. 38 Mannen som dei vonde åndene hadde fare ut av, bad om å få vera med han. Men Jesus sende han bort og sa:

39 «Gå heim og fortel kor store ting Gud har gjort mot deg.» Så gjekk han av stad og forkynte i heile byen kva Jesus hadde gjort for han.

Dotter til Jairus og kvinna som rørte ved Jesu kappe

(Matt 9,18–26; Mark 5,21–43)


40 Då Jesus vende attende, stod folkemengda og tok imot han, for alle hadde venta på han. 41 Ein mann som heitte Jairus, kom fram; han var forstandar for synagogen. Han kasta seg ned for føtene til Jesus og bad han inderleg om å koma heim til seg.

42 For einaste dotter hans, som var om lag tolv år gammal, låg for døden. Då Jesus gjekk dit, trengde folk seg innpå han frå alle kantar.
43  t Det var ei kvinne der som hadde hatt blødingar i tolv år. {{Alt ho eigde, hadde ho brukt på legar,}} men ingen hadde greidd å gjera henne frisk. 44 t Ho nærma seg Jesus bakanfrå og rørte ved dusken på kappefliken hans, og med ein gong stansa blodet. 45 «Kven var det som rørte ved meg?» spurde Jesus. Ingen ville svara. Då sa Peter: «Meister, folk trykkjer og trengjer seg innpå deg frå alle kantar.» 46 t Men Jesus sa: «Det var einkvan som rørte ved meg, for eg kjende at det gjekk ei kraft ut ifrå meg.» 47 Då kvinna skjøna at det ikkje kunne løynast, kom ho skjelvande fram. Ho kasta seg ned for han og fortalde, medan heile folket høyrde på, kvifor ho hadde rørt ved han, og korleis ho hadde vorte frisk med det same.

48 t Då sa Jesus til henne: «Trua di har frelst deg, dotter. Gå i fred!»
49 Før han hadde tala ut, kom det ein frå huset til synagogeforstandaren og sa: «Dotter di er død. Bry ikkje meisteren lenger.» 50 Jesus høyrde det, men sa til faren: «Ver ikkje redd, berre tru, så skal ho bli berga.» 51 Då han kom fram til huset, lét han ingen andre vera med inn enn Peter, Johannes og Jakob og far og mor til barnet. 52 t Alle gret og jamra over henne. Men han sa: «Gråt ikkje! Ho er ikkje død, ho søv.» 53 Dei berre lo av han, for dei visste at ho var død. 54 t Men han tok henne i handa og ropa: «Barnet mitt, stå opp!» 55 Då vende livsanden hennar attende, og ho reiste seg opp med ein gong. Og han sa at dei skulle gje henne mat. 56 Foreldra var reint ifrå seg av undring. Men Jesus forbaud dei å tala til nokon om det som hadde hendt.

LUKE 8

Women Who Helped Jesus

1 Soon after this, Jesus was going through towns and villages, telling the good news about God's kingdom. His twelve apostles were with him, 2 t and so were some women who had been healed of evil spirits and all sorts of diseases. One of the women was Mary Magdalene, t who once had seven demons in her.

3 Joanna, Susanna, and many others had also used what they owned to help Jesust and his disciples. Joanna's husband Chuza was one of Herod's officials.t

A Story about a Farmer

(Matthew 13.1-9; Mark 4.1-9)


4 When a large crowd from several towns had gathered around Jesus, he told them this story:
5 A farmer went out to scatter seed in a field. While the farmer was doing this, some of the seeds fell along the road and were stepped on or eaten by birds. 6 Other seeds fell on rocky ground and started growing. But the plants did not have enough water and soon dried up. 7 Some other seeds fell where thornbushes grew up and choked the plants.

8 The rest of the seeds fell on good ground where they grew and produced a hundred times as many seeds.
When Jesus had finished speaking, he said, “If you have ears, pay attention!”

Why Jesus Used Stories

(Matthew 13.10-17; Mark 4.10-12)


9 Jesus' disciples asked him what the story meant.

10 t So he answered:
I have explained the secrets about God's kingdom to you. But for others I use stories, so they will look, but not see, and they will hear, but not understand.

Jesus Explains the Story //about a Farmer

(Matthew 13.18-23; Mark 4.13-20)


11 This is what the story means: The seed is God's message, 12 and the seeds that fell along the road are the people who hear the message. But the devil comes and snatches the message out of their hearts, so they will not believe and be saved.

13 The seeds that fell on rocky ground are the people who gladly hear the message and accept it. But they don't have deep roots, and they believe only for a little while. As soon as life gets hard, they give up.
14 The seeds that fell among the thornbushes are also people who hear the message. But they are so eager for riches and pleasures that they never produce anything.

15 Those seeds that fell on good ground are the people who listen to the message and keep it in good and honest hearts. They last and produce a harvest.

Light

(Mark 4.21-25)


16  t No one lights a lamp and puts it under a bowl or under a bed. A lamp is always put on a lampstand, so people who come into a house will see the light. 17 t There is nothing hidden that will not be found. There is no secret that will not be well known.

18 t Pay attention to how you listen! Everyone who has something will be given more, but people who have nothing will lose what little they think they have.

Jesus' Mother and Brothers

(Matthew 12.46-50; Mark 3.31-35)


19 Jesus' mother and brothers went to see him, but because of the crowd they could not get near him.

20 Someone told Jesus, “Your mother and brothers are standing outside and want to see you.”

21 Jesus answered, “My mother and my brothers are those people who hear and obey God's message.”

A Storm

(Matthew 8.23-27; Mark 4.35-41)


22 One day, Jesus and his disciples got into a boat, and he said, “Let's cross the lake.”t They started out,

23 and while they were sailing across, he went to sleep.
Suddenly a storm struck the lake, and the boat started sinking. They were in danger.

24 So they went to Jesus and woke him up, “Master, Master! We are about to drown!”
Jesus got up and ordered the wind and waves to stop. They obeyed, and everything was calm.

25 Then Jesus asked the disciples, “Don't you have any faith?”
But they were frightened and amazed. They said to each other, “Who is this? He can give orders to the wind and the waves, and they obey him!”

A Man with Demons in Him

(Matthew 8.28-34; Mark 5.1-20)


26 Jesus and his disciples sailed across Lake Galilee and came to shore near the town of Gerasa.t

27 As Jesus was getting out of the boat, he was met by a man from this town. The man had demons in him. He had gone naked for a long time and no longer lived in a house, but in the graveyard.t
28 The man saw Jesus and screamed. He knelt down in front of him and shouted, “Jesus, Son of God Most High, what do you want with me? I beg you not to torture me!”

29 He said this because Jesus had already told the evil spirit to go out of him.
The man had often been attacked by the demon. And even though he had been bound with chains and leg irons and kept under guard, he smashed whatever bound him. Then the demon would force him out into lonely places.

30 Jesus asked the man, “What is your name?”
He answered, “My name is Lots.” He said this because there were “lots” of demons in him.

31 They begged Jesus not to send them to the deep pit, t where they would be punished.
32 A large herd of pigs was feeding there on the hillside. So the demons begged Jesus to let them go into the pigs, and Jesus let them go.

33 Then the demons left the man and went into the pigs. The whole herd rushed down the steep bank into the lake and drowned.
34 When the men taking care of the pigs saw this, they ran to spread the news in the town and on the farms.

35 The people went out to see what had happened, and when they came to Jesus, they also found the man. The demons had gone out of him, and he was sitting there at the feet of Jesus. He had clothes on and was in his right mind. But the people were terrified.
36 Then all who had seen the man healed told about it.

37 Everyone from around Gerasat begged Jesus to leave, because they were so frightened.
When Jesus got into the boat to start back,
38 the man who had been healed begged to go with him. But Jesus sent him off and said,

39 “Go back home and tell everyone how much God has done for you.” The man then went all over town, telling everything that Jesus had done for him.

A Dying Girl and a Sick Woman

(Matthew 9.18-26; Mark 5.21-43)


40 Everyone had been waiting for Jesus, and when he came back, a crowd was there to welcome him. 41 Just then the man in charge of the synagogue came and knelt down in front of Jesus. His name was Jairus, and he begged Jesus to come to his home

42 because his twelve-year-old child was dying. She was his only daughter.
While Jesus was on his way, people were crowding all around him.

43 In the crowd was a woman who had been bleeding for twelve years. She had spent everything she had on doctors, t but none of them could make her well.

44 As soon as she came up behind Jesus and barely touched his clothes, her bleeding stopped.

45 “Who touched me?” Jesus asked.
While everyone was denying it, Peter said, “Master, people are crowding all around and pushing you from every side.”t
46 But Jesus answered, “Someone touched me, because I felt power going out from me.”

47 The woman knew that she could not hide, so she came trembling and knelt down in front of Jesus. She told everyone why she had touched him and that she had been healed at once.

48 Jesus said to the woman, “You are now well because of your faith. May God give you peace!”

49 While Jesus was speaking, someone came from Jairus' home and said, “Your daughter has died! Why bother the teacher anymore?”

50 When Jesus heard this, he told Jairus, “Don't worry! Have faith, and your daughter will get well.”
51 Jesus went into the house, but he did not let anyone else go with him, except Peter, John, James, and the girl's father and mother. 52 Everyone was crying and weeping for the girl. But Jesus said, “The child isn't dead. She is just asleep.”

53 The people laughed at him because they knew she was dead.
54 Jesus took hold of the girl's hand and said, “Child, get up!” 55 She came back to life and got right up. Jesus told them to give her something to eat. 56 Her parents were surprised, but Jesus ordered them not to tell anyone what had happened.