Markus 12

Jesus afslører de jødiske lederes ondskab

1 Jesus begyndte nu at tale til dem i billeder: Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, omgav den med et stengærde og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet.2 Ved høsttid sendte han en af sine folk hen for at få udleveret den del af druehøsten, som tilfaldt ham.3 Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage.4 Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet.5 Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt.6 Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: Min søn må de da respektere!7 Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.

8 De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.
9 Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.10 Har I aldrig læst følgende skriftord:
Den sten, bygmestrene kasserede,
blev selve hjørnestenen.11 Den kom fra Herren,
og den er forunderlig at se på. t

12 De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.

De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord

13 Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.

14 Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?
15 Jesus gennemskuede deres hykleri. Hvorfor sætter I fælder for mig? sagde han. Ræk mig en mønt!16 De rakte en mønt frem. Hvem er der billede af på mønten? spurgte han. Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?
Det er kejserens navn og billede, svarede de.

17 Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans. t De var målløse over hans svar.

Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde

18 Derefter kom der nogle saddukæerne, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål:19 Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre.20 Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn.21 Derfor giftede den næste af brødrene sig med enken, men også han døde barnløs. Så giftede den tredje sig med hende, men døde også uden at have fået børn.22 Sådan blev det ved, indtil alle de syv brødre var døde. Til sidst døde også konen.

23 Hvem af brødrene skal være hendes mand, når de genopstår fra de døde? Alle syv har jo været gift med hende.
24 Jesus svarede: I tager fejl, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft.25 Når mennesker genopstår fra de døde, vil de ikke længere gifte sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen.26 Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud! t

27 Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.

Det vigtigste bud i Toraen

28 En af de skriftlærde, der stod og lyttede, syntes Jesus havde givet et godt svar. Derfor kom også han frem med sit spørgsmål: Hvilket bud er det vigtigste?

29 Jesus svarede: Det vigtigste bud lyder således:

30 Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv, med alle dine tanker og al din styrke! t
31 Et andet bud lyder således:
Du skal elske din næste som dig selv. t
Det er de to vigtigste bud.32 Ja, Mester, svarede den skriftlærde. Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud.

33 Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv - det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.

34 Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: Du er ikke langt fra Guds rige! Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.

Messias som Davids søn

35 Mens Jesus underviste folk inde på templets område, spurgte han: Hvorfor siger de skriftlærde, at Messias skal være en sønt af David?36-37 David kalder jo Messias for sin herre - og han var inspireret af Helligånden, da han sagde det:
Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender. t
Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?
Den store skare lyttede til ham med begejstring.

Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri

38 Jesus fortsatte: Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader.39 De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage.

40 Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.

Forskellen mellem at give og at ofre

41 Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb,42 men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri.43 Jesus kaldte på disciplene. Så I den fattige enke der? spurgte han. Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre.

44 De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.

Mark 12

The Parable of the Tenants

1 Thent he began to speak to them in parables: “A man planted a vineyard.s He put a fence around it, dug a pit for its winepress, and built a watchtower. Thent he leased it to tenant farmerss and went on a journey.2 At harvest time he sent a slavets to the tenants to collect from themt his portion of the crop.t3 Butt those tenantst seized his slave,t beat him,s and sent him away empty-handed.s4 Sot he sent another slave to them again. This one they struck on the head and treated outrageously.5 He sent another, and that one they killed. This happened to many others, some of whom were beaten, others killed.6 He had one left, his one dear son.ts Finally he sent him to them, saying, ‘They will respect my son.’7 But those tenants said to one another, ‘This is the heir. Come, let’s kill him and the inheritance will be ours!’8 Sot they seized him,t killed him, and threw his bodyt out of the vineyard.s9 What then will the owner of the vineyard do? He will come and destroys those tenants and give the vineyard to others.s

10 Have you not read this scripture:
‘The stone the builders rejected has become the cornerstone.ts

11 This is from the Lord, and it is marvelous in our eyes’?”s

12 Nowt they wanted to arrest him (but they feared the crowd), because they realized that he told this parable against them. Sot they left him and went away.s

Paying Taxes to Caesar

13 Thent they sent some of the Phariseess and Herodianss to trap him with his own words.t14 When they came they said to him, “Teacher, we know that you are truthful and do not court anyone’s favor, because you show no partialityt but teach the way of God in accordance with the truth.s Is it rightt to pay taxests to Caesart or not? Should we pay or shouldn’t we?”15 But he saw through their hypocrisy and saidt to them, “Why are you testing me? Bring me a denariusts and let me look at it.”16 Sot they brought one, and he said to them, “Whose imagets is this, and whose inscription?” They replied,t “Caesar’s.”

17 Then Jesus said to them, “Give to Caesar the things that are Caesar’s, and to God the things that are God’s.”s And they were utterly amazed at him.

Marriage and the Resurrection

18 Sadduceess (who say there is no resurrection)s also came to him and asked him,t19 “Teacher, Moses wrote for us: ‘If a man’s brother dies and leaves a wife but no children, that mantmust marrytthe widow and father childrentfor his brother.’s20 There were seven brothers. The first one married,t and when he died he had no children.21 The second married her and died without any children, and likewise the third.22 None of the seven had children. Finally, the woman died too.23 In the resurrection, when they rise again,s whose wife will she be? For all seven had married her.”t24 Jesus said to them, “Aren’t you deceivedt for this reason, because you don’t know the scriptures or the power of God?25 For when they rise from the dead, they neither marry nor are given in marriage, but are like angelss in heaven.26 Now as for the dead being raised,t have you not read in the book of Moses, in the passage about the bush,s how God said to him, ‘I am the God of Abraham, thetGod of Isaac, and the God of Jacob’?s

27 He is not the God of the dead but of the living.s You are badly mistaken!”

The Greatest Commandment

28 Nowt one of the experts in the lawt came and heard them debating. When he saw that Jesust answered them well, he asked him, “Which commandment is the most important of all?”29 Jesus answered, “The most important is: ‘Listen, Israel, the Lord our God, the Lord is one.30 Lovetthe Lord your God with all your heart, with all your soul, with all your mind, and with all your strength.’s31 The second is: ‘Love your neighbor as yourself.’s There is no other commandment greater than these.”32 The expert in the law said to him, “That is true, Teacher; you are right to say that he is one, and there is no one else besides him.s33 And to love him with all your heart, with all your mind, and with all your strengths and to love your neighbor as yourselfs is more important than all burnt offerings and sacrifices.”

34 When Jesus saw that he had answered thoughtfully, he said to him, “You are not far from the kingdom of God.” Then no one dared any longer to question him.

The Messiah: David’s Son and Lord

35 While Jesus was teaching in the temple courts, he said, “How is it that the experts in the lawt say that the Christts is David’s son?s

36 David himself, by the Holy Spirit, said,
‘The Lord said to my lord,s
“Sit at my right hand,
until I put your enemies under your feet.”’s

37 If David himself calls him ‘Lord,’ how can he be his son?”t And the large crowd was listening to him with delight.

Warnings About Experts in the Law

38 In his teaching Jesust also said, “Watch out for the experts in the law.t They like walkingt around in long robes and elaborate greetingss in the marketplaces,39 and the best seats in the synagoguess and the places of honor at banquets.

40 Theyt devour widows’ property,t and as a show make long prayers. These men will receive a more severe punishment.”

The Widow’s Offering

41 Thent hes sat down opposite the offering box,tss and watched the crowd putting coins into it. Many rich people were throwing in large amounts.42 And a poor widow came and put in two small copper coins,s worth less than a penny.43 He called his disciples and said to them, “I tell you the truth,t this poor widow has put more into the offering boxt than all the others.s

44 For they all gave out of their wealth.t But she, out of her poverty, put in what she had to live on, everything she had.”s