previous next

Romerne 8

1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christus Jesus, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.2 Thi Aandens Lov, der levendegjør i Christus Jesus, har frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.3 Thi det, som var Loven umuligt, efterdi den var kraftesløs formedelst Kjødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds lignelse og til et Synd-Offer, og straffede saaledes Synden paa Kjødet,4 paa det Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.5 Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, det Aandelige.6 Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;7 efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud, thi den er ikke Guds Lov underdanig, ei heller kan den være det.8 Men de, som ere kjødelige, skulle ikke tækkes Gud.9 I derimod ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand, boer i Eder; men om nogen ikke har Christi Aand, denne er ikke hans.10 Men om Christus er i Eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.11 Men om hans Aand, der opreiste Jesus fra de Døde, boer i Eder, da skal han, som opreiste Christus fra de Døde, levendegjøre ogsaa Eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i Eder.12 Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, saa vi skulde leve efter Kjødet;13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe, men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden skulle I leve.14 Thi, saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.15 Og I annammer ikke en Trældoms Aand atter til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelsens Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!16 Denne Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.17 Men dersom vi ere Børn, ere vi arvinger, nemlig Guds Arvinger og Christi Medarvinger, saafremt, vi lide med ham, at vi da ogsaa skulle herliggjøres med ham.18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ere ikke at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.19 Derfor Venter og Skabningens Forlængsel paa Guds Børns Aabenbarelse.20 Thi Skabningen er underlagt Forfængelighed, (ikke med sin Villie, men efter hans, som lagde den derunder),21 dog i det Haab, at Skabningen selv skal og blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns herlige Frihed.22 Dog vi vide, at al Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.23 Dog ikke det alene, men ogsaa de, som have Aanden Førstegrøde, ogsaa vi selv skulle i os selv, forventende en sønlig Udkaarelse, vort Legemes Forløsning.24 Thi vi ere frelste i Haabet, men det Haab, som sees, er ikke Haab; thi hvad Nogen seer, hvorledes kan han tillige haabe det?25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke see, da forvente vi det med Taalmodighed.26 Desligeste kommer og Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som det sig bør, men Aanden selv træder frem for os med uudsigelige Sukke.27 Men han, som ransager Hjerterne, veed, hvad Aandens Sands er; thi den træder frem for de Hellige efter Guds Villie.28 Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldte.29 Thi hvilke han forud kjendte, dem har han og forud beskikket til at vorde dannede efter hans Søns Billede, paa det han skulle være den førstefødte af mange Brødre.30 Men hvilke han forud beskikkede, dem har han og kaldet; og hvilken han kaldte, dem har han og retfærdiggjort, men hvilke han retfærdiggjorde, dem har han og herliggjort.31 Hvad skulle vi da hertil sige? er Gud for os, hvo kan da være imod os.32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulle han ikke ogsaa skjenke os alle Ting med ham?33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som er oprejst, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?36 (Som skrevet er: for din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.)37 Men i alt dette mere seire vi ved ham, som os elskede.38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstedømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende,39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe. ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christus Jesus, vor Herre.

Romans 8

The Believer’s Relationship to the Holy Spirit

1 There is therefore now no condemnation for those who are in Christ Jesus.s2 For the law of the life-giving Spiritt in Christ Jesus has set yous free from the law of sin and death.3 For God achieved what the law could not do becauset it was weakened through the flesh. By sending his own Son in the likeness of sinful flesh and concerning sin, he condemned sin in the flesh,

4 so that the righteous requirement of the law may be fulfilled in us, who do not walk according to the flesh but according to the Spirit.
5 For those who live according to the flesh have their outlook shaped byt the things of the flesh, but those who live according to the Spirit have their outlook shaped by the things of the Spirit.6 For the outlookt of the flesh is death, but the outlook of the Spirit is life and peace,7 because the outlook of the flesh is hostile to God, for it does not submit to the law of God, nor is it able to do so.8 Those who are in the flesh cannot please God.9 You, however, are not int the flesh but in the Spirit, if indeed the Spirit of God lives in you. Now if anyone does not have the Spirit of Christ, this person does not belong to him.10 But if Christ is in you, your body is dead because of sin, butt the Spirit is your lifet because of righteousness.

11 Moreover if the Spirit of the ones who raised Jesus from the dead lives in you, the one who raised Christs from the dead will also make your mortal bodies alive through his Spirit who lives in you.s
12 So then,t brothers and sisters,t we are under obligation, not to the flesh, to live according to the flesh13 (for if you live according to the flesh, you willt die),s but if by the Spirit you put to death the deeds of the body you will live.14 For all who are led by the Spirit of God aret the sons of God.15 For you did not receive the spirit of slavery leading again to fear,t but you received the Spirit of adoption,t by whomt we cry, “Abba, Father.”16 The Spirit himself bears witness tot our spirit that we are God’s children.

17 And if children, then heirs (namely, heirs of God and also fellow heirs with Christ)t – if indeed we suffer with him so we may also be glorified with him.
18 For I consider that our present sufferings cannot even be comparedt to the glory that will be revealed to us.19 For the creation eagerly waits for the revelation of the sons of God.20 For the creation was subjected to futility – not willingly but because of Godt who subjected it – in hope21 that the creation itself will also be set free from the bondage of decay into the glorious freedom of God’s children.22 For we know that the whole creation groans and suffers together until now.23 Not only this, but we ourselves also, who have the firstfruits of the Spirit,t groan inwardly as we eagerly await our adoption,t the redemption of our bodies.t24 For in hope we were saved. Now hope that is seen is not hope, because who hopes for what he sees?

25 But if we hope for what we do not see, we eagerly wait for it with endurance.t
26 In the same way, the Spirit helps us in our weakness, for we do not know how we should pray,t but the Spirit himself intercedes for us with inexpressible groanings.27 And hes who searches our hearts knows the mind of the Spirit, because the Spiritt intercedes on behalf of the saints according to God’s will.28 And we know that all things work togethers for good for those who love God, who are called according to his purpose,29 because those whom he foreknew he also predestined to be conformed to the image of his Son, that his Sont would be the firstborn among many brothers and sisters.t

30 And those he predestined, he also called; and those he called, he also justified; and those he justified, he also glorified.
31 What then shall we say about these things? If God is for us, who can be against us?32 Indeed, he whot did not spare his own Son, but gave him up for us all – how will he not also, along with him, freely give us all things?33 Who will bring any charge against God’s elect?s It is God who justifies.34 Who is the one who will condemn? Christst is the one who died (and more than that, he was raised), who is at the right hand of God, and who also is interceding for us.35 Who will separate us from the love of Christ? Will trouble, or distress, or persecution, or famine, or nakedness, or danger, or sword?t36 As it is written, “For your sake we encounter death all day long; we were considered as sheep to be slaughtered.”s37 No, in all these things we have complete victoryt through himt who loved us!38 For I am convinced that neither death, nor life, nor angels, nor heavenly rulers,t nor things that are present, nor things to come, nor powers,

39 nor height, nor depth, nor anything else in creation will be able to separate us from the love of God in Christ Jesus our Lord.