previous next

Titus 1

1 Paulus, Guds Tjener, og Jesu Christi Apostel og Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed,2 i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,3 men haver nu til sin Tid aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som mig er betroet, efter Guds vor Frelsers Befaling:4 til Titus, min ægte Søn i den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser!5 Derfore efterlod jeg dig i Creta, at du skulde indrette, hvad som fattes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,6 saafremt en Saadan er ustraffelig, en Kvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.7 Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, for en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding;8 men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk;9 som holder fast ved det sande Ord efter Underviisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.10 Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskærelsen,11 paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.12 En af dem, deres egen Prophet, har sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge.13 Dette Vidnesbyrd er Sandt. Desaarsag straf dem strengeligen, at de maa blive sunde i Troen,14 og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.16 De foregive, at de kjende Gud, men fornægte ham med Gjerningerne, vederstyggelige som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gjerning.

Titus 1

Salutation

1 From Paul,t a slavets of God and apostle of Jesus Christ, to further the faitht of God’s chosen ones and the knowledge of the truth that is in keeping with godliness,2 in hope of eternal life, which God, who does not lie, promised before the ages began.t3 But now in his own timet he has made his message evident through the preaching I was entrusted with according to the command of God our Savior.

4 To Titus, my genuine son in a common faith. Grace and peace from God the Father and Christ Jesus our Savior!

Titus’ Task on Crete

5 The reason I left you in Crete was to set in order the remaining matters and to appoint elders in every town, as I directed you.6 An elder must be blameless,t the husband of one wife,t with faithful childrent who cannot be charged with dissipation or rebellion.7 For the overseers must be blameless as one entrusted with God’s work,t not arrogant, not prone to anger, not a drunkard, not violent, not greedy for gain.8 Instead he must be hospitable, devoted to what is good, sensible, upright, devout, and self-controlled.

9 He must hold firmly to the faithful message as it has been taught,t so that he will be able to give exhortation in such healthy teachingt and correct those who speak against it.
10 For there are manys rebellious people, idle talkers, and deceivers, especially those with Jewish connections,t11 who must be silenced because they mislead whole families by teaching for dishonest gain what ought not to be taught.12 A certain one of them, in fact, one of their own prophets, said, “Cretans are always liars, evil beasts, lazy gluttons.”s13 Such testimony is true. For this reason rebuke them sharply that they may be healthy in the faith14 and not pay attention to Jewish mythss and commands of people who reject the truth.15 All is pure to those who are pure. But to those who are corrupt and unbelieving, nothing is pure, but both their minds and consciences are corrupted.

16 They profess to know God but with their deeds they deny him, since they are detestable, disobedient, and unfit for any good deed.